Vores forsvarsbarrierer, som fortrængning og benægtelse, er under pres. Vi tvinges til at åbne op for en større bevidsthed, da vi står overfor massive udfordringer. Det giver et paradigmeskifte fra ego-bevidsthed til en mere social og global bevidsthed.
Revolution kommer som en naturlig reaktion på at vågne op til en skrøbelig verden, efter vi har sovet i timen og givet ansvaret fra os som medmennesker. Dette opgør handler på den ene side om frihed og en skævhed i magt og ansvar, som ikke syntes at løse nogle problemer, og på den anden side om et oprør imod vores splittelse som mennesker og vores manglende sameksistens, ansvar og magtesløshed.
Vores splittelse er i os selv. Det er socialt, det er lokalt, internationalt og globalt set. Alene denne splittelse gør os ensomme og frygtsomme, og løsningen ligger i en højere bevidsthed i os (big mind), som rummer mere end vores egen trivsel (small mind). Vi skal stå sammen, i at løse de sociale og psykiske lidelser vi har og det er den samme løsning til de globale udfordringer, som sult, fattigdom, overforbrug og globalopvarmning.
Vi presses til at forøge vores bevidsthed gennem det, der sker med os og omkring os. Vi befinder os i en tidsalder hvor store kriser afløser hinanden, som er det tornadoer der ryger ind over os. Finanskrise, boligkrise, klimakrise, fattigdom, krig og terror sender flygtninge i hobetalt. Det havde måske været til at håndtere, hvis vi havde haft store ledere, der havde haft mod, intelligens og mandat til at handle og sætte ind ved krisernes rod og ikke blot plastre det hele til i bureaukrati og udvalg.
Det skaber også en ny krise, nemlig en tillidskrise. Vi har mistet tilliden til vores ledere og dem som hvis fornemmeste job er at samle os, så vi kan stå sammen. Og det er lige her eneste mulighed findes til at løse de kriser, som vil gentage sig igen og igen, da de kun forsvinder på grund af konjekturerne; op og nedgange skabt gennem symptombehandling gennem skatteændringer og tilskudsordninger.
Vi opdager at der er ingen kære mor. Der er ingen, der holder hånden over os. Hverken stat, kommune eller banker står klar, når det gælder varige forandringer. Det hele er devalueret til ego-økonomi. Den som har ringe fat om økonomien, skal betale højere renter og den som har godt fat, slipper billigere.
Det er det, som presser os ud af vores egen ”sig selv nærmest”, hvilket giver et endeligt opgør med individualismen, da vi mest af alt, står alene som isbjørnen på den sidste isterning og opdager at der ikke er mere farbar vej hverken i føde eller flugtruter, end ikke mere som kan bedøve os, og det er lige her, vi er ved at vågne op til en større bevidsthed. Nemlig fordi at den reelle frygt er større end den frygt, vi har i os selv, som både er gammel og ofte er indbildt. Eksempeltvist, er vi alle bange for at være ensomme, men ingen har helt turde at se, at det er vi. Eksistentielt er vi alene og derfor er det ikke muligt for os at ændre noget som helst. Det er her, at vi kan lære af dyrene. Rovdyrene søger altid at skille flokken ad, så de kan tage de mest sårbare til bytte. Ja selv sky ulve arbejder i flok.
Så hvis ikke vi ikke lærer at arbejde på samme måde som ulvene, så kommer vi aldrig til at klare de 5 store kriser. Det er lige det, der gør, at vi bliver tvunget til at åbne op for en større social bevidsthed, hvis vi ikke skal lide neandertalermenneskets udslettelse.
Det handler i virkeligheden om at værne om hinanden og verdenen, og ikke plyndre den som var vi på togt fra en anden planet. I vores ego-bevidsthed behandler vi verden, som vi behandler os selv, hvor det som ikke er os og vores eget ikke eksisterer, eller er uden betydning.
Men åbner vi op for en større bevidsthed i os selv, kommer vi til en mere følelsesmæssig bevidsthed, som byder os en langt mere sårbar indsigt i, at vi lider både i os selv, og måske også i en social længsel, som igen åbner op for en social bevidsthed. For når vi først har fat i et dybere lag i os selv, opdager vi, at vi også har medfølelse for vores medmennesker og deri mister vi lidt fokus på vores eget velbefindende.
Det er på dette niveau, at vi bliver ligesom drengen i kejsernes nye klæder. Vi ser klart igennem løgne og illusioner og frygten for at være dum eller for at blive kasseret i det fine selskab eksisterer ikke, og det giver en langt større magt og handlekraft.
Det er her at bevidsthedsrevolutionen går på. At bryde frygten og magtens grænser ned. At begynde at samles som nationer og begynde at arbejde sammen, for at løse de kæmpe kriser vi står overfor. Ikke mindst få ryddet op efter de sidste 30 års ødsel med resurserne og kemiens illusioner om både frelse og produktion. Det kan ikke længere løses med historier, fortielser og halve løsninger.
Frihed til at tale, frihed til at være, frihed til at dele og værne om de resurser vi alle har til rådighed. Det er en genudsendelse af den gamle franske revolution hvor det hed sig; "Frihed, lighed og broderskab”. Dog har det intet med en socialistisk tankegang at gøre, da den også er forældet, og hører med til en “enten eller”-bevidsthed. Dette bevidsthedsskifte rummer nemlig både og, hvor der er plads til forskellighed, og det gør ikke noget, at vi ikke er lige, og nogen tjener godt og mere end andre.
Omdrejningspunktet er at alle bidrager til en social ansvarlighed og der er ikke plads til passivitet, destruktivitet og “free rides”, og det bedste ved det er, at alle faktisk har noget bidrage med. Gamle, unge, førtidspensionister, indvandrer osv. Alle ønsker at bidrage til en mere menings- og ansvarsfuld verden, når først vi står sammen med en bevidsthed om hvad vi kan overkomme i fælleskab.