Gå til hovedindhold

Hvad du ikke vidste om politik

Af Gert Wiik
På baggrund af mine erfaringer med politiske forsamlinger i mit arbejde som planlægger, kan jeg afsløre, at tingene ofte er modsat af, hvad man skulle tro. Løkkes reaktion, da han tabte afstemningen på valgaftenen med et kæmpe smil om munden, kommer jeg tibage til. Forestil dig budgetforhandlinger, hvor enderne "skal nå sammen". Man kan teste politikernes reaktioner ved for eksempel at spørge, hvilken af disse to situationer er bedst: \1. At holde udgifterne indenfor en realistisk ramme, som stemmer med de indtægter der med sikkerhed er til rådighed, eller \2. At budgetterne klart overskrider indtægterne og truer mange ansattes og borgeres hverdag, hvorfor der igen-igen skal gennemføres alvorlige besparelser med uoverstigelige problemer der tårner sig op Svaret er... overraskende for mange demokrater... 2. Det skyldes at i første eksempel kører tingene automatisk, og ingen værdsætter budgetlæggerne, ledelserne og de pågældende politikere som langsomt glider ind i glemselen og ud af pressens spotlys. <span class="pullquote">Derimod vil embedsmænd, der fejler og skaber store problemer, få tilført ekstra ressourcer</span>, for at løse de store problemer, der eksponerer politikerne i pressens søgelys. Der bringes direkte indslag i tv og journalister venter med åbne mikrofoner udenfor mødelokalerne. Det er langt at foretrække at opleve situation 2 fremfor 1. Hvad har det med Løkke at gøre? Hvis alt var afklaret og afstemningen kørte på skinner og folket var tilfredse, så var hans rolle lig nul. Nu derimod har han selv indbudt til pressekonference inden partilederunden, alle spørger og løber efter ham på gangene gennem borgen. Alle spørger og han behøver end ikke at svare, bare smile og ligne en vinder. Og det er han for han vandt den centrale rolle hvor han kører med klatten, og har nøglen til en vej ud af det selvskabte morads. En ønskesituation for en Frodo der efterstræber ringen. I politik virker katastrofer bedre end successer, der får tingene til at glide. Embedsmænd og politikere, der fejler og skaber store problemer som budgetunderskud mv. , får ekstra ressourcer til at løse de store problemer, der heldigvis eksponerer dem i pressens søgelys. Medierne bringer direkte indslag i tv og flokke af journalister venter med åbne mikrofoner udenfor mødelokalerne. En stjernestund.