Gå til hovedindhold

Omskæring og børnekonventionen

Af Hans Jørgen
Rituel omskæring af små drenge strider eklatant mod FN’s børnekonvention. Regeringen ved det, Folketinget ved det, alle ved det. Samtlige instanser, personer og myndigheder lukker såvel mund som øjne. Hvad skal man med konventioner, når de bare negligeres? Det overordnede princip i børnekonventionen lyder, at barnets tarv skal komme i første række (art. 3, stk. 1; art. 18, stk.1). Et smukt ideal, der eftertrykkeligt fornægtes ved rituel forhudsamputation. Forhuden bliver som bekendt ikke skåret af af hensyn til barnets ve og vel, men tværtimod alene for, at forældrene kan dyrke deres religion eller kultur. Artikel 19, stk. 1 – alle former for vold Dernæst kunne man fremdrage denne bestemmelse: Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug ... Barnet påføres en skade ved den rituelle omskæring og udsættes for fysisk vold, idet en del af kroppen, nemlig forhuden slet og ret destrueres. Man bemærker, at bestemmelsen taler om alle former for fysisk vold osv.; der gøres altså ikke en undtagelse for religiøst begrundet vold eller skade. Ej heller kan man skyde sig ind under en bagatelgrænse. FN’s komité på området understreger, at ”alle former for fysisk eller psykisk vold” ikke efterlader rum for noget som helst niveau af lovlig vold over for børn. Komiteen fremhæver i samme forbindelse, at en hensigt om at skade ikke er en forudsætning for, at der foreligger vold. Vold må aldrig defineres, så der tillades krænkelse af barnets absolutte ret til menneskelig værdighed og fysisk og psykisk integritet. Ingen former for vold må holdes juridisk og/og eller socialt acceptable. Artikel 24, stk. 3 – traditionsbundne ritualer Én bestemmelse i børnekonventionen rammer specifikt omskæring, nemlig artikel 24, stk. 3: Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Omskæring er om noget et traditionsbundet ritual, og dette ritual indebærer skade på barnet, idet forhuden bliver uigenkaldeligt ødelagt; ja, den fysiske skade, forhudsdestruktionen, udgør selve essensen i den religiøse skik. Altså er den danske stat, der har ratificeret konventionen, forpligtet til at tage forholdsregler imod dette ritual. Dette er ikke sket, idet staten har begrænset beskyttelsen til piger (straffelovens § 245 a), hvilket udgør en selvstændig overtrædelse af konventionens art. 2, stk. 1, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn. Konventioner er en god ting. Især hvis de bliver taget alvorligt og overholdt.