Gå til hovedindhold

Friheden der forsvandt

Af Lars

Er jeg den eneste, der synes, at det er blevet umuligt at leve bare nogenlunde normalt i Danmark?

Alt er blevet besværligt, og nogle hverdagsting, som man tog for givet for bare 10 år siden, er nærmest blevet umulige i dag. Der er lavet så mange love og forbud - oftest i form af lappeløsninger (ud fra laveste fællesnævners princip), at hverken borgere, eller dem som er sat til at forvalte lovene, selv forstår dem.

Dagligt, skal man nærmest være jurist, for at holde det offentlige og alle dets påbud fra døren for at undgå at overtræde en bestemmelse, ifalde bødestraf, eller blot undgå at aflevere sine sidste kroner til staten.

Kontakter man en myndighed, kan man enten ikke komme igennem til dem, eller også afviser de én med et "nej", fordi det er nemmere at henvise til, "at sådan er reglerne", og fordi de som oftest er bange for at miste deres job. Standardsætninger, man kun alt for ofte hører ved kontakt med det offentlige.

Digitaliseringen er historie for sig selv, for nu afviser man borgere under henvisning til, at det "kan de selv ordne på nettet", efter at alle er blevet tvunget over på nettet, og kan man ikke det, så er man efterladt i en blindgyde. Får man et brev digitalt fra en myndighed, som man skal fremvise ved fremmøde ved en anden myndighed, kræver de ofte brevet i papirform, og afviser det digitale brev man har. Det har jeg oplevet flere gange, men skal man henvende sig, så skal det helst ske digitalt, trods det at ikke alle myndigheder er digitaliserede i samme grad og på vidt forskellige måder. Eksemplet er SKAT.

Overvågning og samkøring af registre klarer deres del af fremmedgørelsen i forhold til systemet. Der indsamles oplysninger om alt på den enkelte, og myndighederne kræver nærmest som standard samtykke til alt, herunder også helt uvedkommende oplysninger i forhold til sagen specifikke sager. Oplysningerne indsamles ikke kun gennem myndighederne – forskellige virksomheder er også pålagt helt ublu krav til at indrapportere stort set alt.

Bankerne er hårdt ramte af hvidvaskloven, hvor alt skal rapporteres om deres kunder, og indenfor det offentlige, er det tankevækkende, at sygeplejersker eksempelvis bruger henved halvdelen af deres tid på registrering og indrapportering af alle patienter.

Det store svulmende statsapparat er nået derud, hvor man føler sig kvalt og ufri ifht. et uigennemskueligt system. Et system, som kvæler al frihed, dræner een for penge og initiativ. Det er egentligt ikke så sært, at folk får lyst til at flygte, eller at de bliver syge og selvmordstruede.

Er det virkeligt sådan et Danmark, som folk har ønsket sig?