Gå til hovedindhold

SF og direktørfeminismen

Af Lennart

SF – socialistisk folkeparti - vil have kvindekvoter i bestyrelserne i danske virksomheder.

Man kan undre sig over, at et - af navn - socialistisk parti har så travlt med at udstyre en meget lille og eksklusiv gruppe af danske elitekvinder med endnu flere privilegier, end de har i forvejen.

Da Norge indførte kønskvoter førte det til et en lille gruppe kvinder blev forgyldt med et stort antal bestyrelsesposter. Disse kvinder kom pludselig til at sidde i adskillige bestyrelser og blev mangemillionærer.

Til gengæld led virksomhederne store tab. Hvis ikke de da som mange valgte at flytte helt ud af Norge. I Norge faldt produktiviteten væsentligt i årene efter kvoterne blev indført.

Men skidt med at det gik ud over samfundet, den enkelte borger og virksomhederne. Det vigtigste var, at en meget lille gruppe kvinder blev forgyldt. Det må være logikken i SF.

I Norge fik den gruppe kvinder, som lovgiverne med et trylleslag havde gjort til millionærer, tilnavnet "guldskørterne".

De lovgivere, der vedtog kvindekvoterne i Norge anede ikke, hvad de havde med at gøre. De var på forhånd blevet advaret om, at det ville få væsentlige negative følger at tilsidesætte virksomhedernes selvbestemmelse. Men de lyttede ikke.

I Norge havde man nemlig så mange oliepenge at man kunne slippe godt fra at skide på virksomhederne. Sådan er det ikke i Danmark. Vi er fanget i krisen. Og hvis vi indfører kvindekvoter i bestyrelserne graver vi det hul, vi er havnet i endnu dybere.

Det vil sige at helt almindelige arbejdere og lønmodtagere kommer til at miste deres job. Titusindvis af lønmodtagere vil blive sagt op - for at få hundrede elitekvinder kan få en bestyrelsespost mere.

Det er hvad SF står for i dag. Lad det være hørt vidt og bredt.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.