Regeringen varsler kvoter i bestyrelser.
Men ikke i bestyrelsen i den lokale boligforening.
Ikke i den lokale fodbold- eller idrætsforening.
Nej, kvoterne skal kun gælde i de store milliard-selskaber hvor der er mange penge og stor prestige at hente i en bestyrelsespost.
Det handler således ikke om demokrati.
Det handler ikke om at bestyrelser skal "afspejle befolkningens diversitet". Eller om at få kvinder ind i forretnings- eller foreningsliv generelt.
Det handler om at nogle få kvinder som allerede har deres på det tørre, skal have nogle flere tunge bestyrelsesposter end de har i forvejen. Ganske enkelt.
Hvis man virkelig ønskede at få flere kvinder engageret i bestyrelser, så startede man ved græsrødderne hvor antallet af poster er nærmest uendelig meget større end i toppen af pyramiden.
At man ikke vil have kvoter i bunden, men kun i toppen, viser alt om hvad vi har med at gøre. Nemlig en art feminisme for kvindelige direktører.
Altså direktørfeminisme.
En lille elite skal yderligere begunstiges i toppen, og man bruger et argument om diversitet.
Men de kvinder som allerede er inde og vil få flere poster når kvoterne kommer på plads, de har jo alle den samme uddannelse og baggrund som mændene. Langt hovedparten er djøfere eller lignende.
Argumentet om diversitet er mildest talt ikke særlig sandfærdigt.
Det handler ikke om diversitet.
Det er nemt at gennemskue hvad der foregår. Det handler om favorisering af en lille klike.