Der er underholdning. Og så er der oplysning.
Public service er et begreb som vi mest forbinder med det sidste. Og det er der en god grund til.
For underholdning kan sagtens tilvejebringes på markedsvilkår. Det kan oplysning og public service muligvis også. Men ikke nær så nemt.
Mediebilledet er derfor generelt præget af underholdning. Nogle gange klæder man underholdning ud som nyheder, men selv nyhedsstoffet er subjektivt, personfikseret og præsenteret på en måde som taler til folks følelser frem for deres fornuft.
For nylig havde DR eksempelvis en forsidehistorie om verdens bedste skakspiller, norske Magnus Carlsen. Men historien handlede bare ikke om skak. Og egentligt heller ikke om skakspilleren.
Den handlede om skakspillerens testikler!
Eller rettere, historien handlede om at en britisk skakspiller, en anden stormester, havde skrevet noget på twitter - hvilket han i øvrigt uophørligt gør. Denne twitter-travle stormester havde lavet et kort tweet om at Magnus Carlsen "havde nosser".
Det må vi objektivt set gå ud fra, er sandt. Og vel egentligt også ganske uinteressant.
Men DR lagde op til at det lille tweet var en stor historie. Det virkede nærmest som om man ville gøre det lille tweet til en stor historie.
I den her omgang gik den dog ikke. Selv de arrige twitter-trolde bed ikke på. Ingen shitstorm startet. Bedre held næste gang, DR.
Et andet eksempel på at DR.dk på forsiden forsøger at skabe drama på falske præmisser, er følgende overskrift: "Hollywood-stjerner taler ud 30 år efter shitstorm".
Men der var ingen shitstorm dengang filmen Thelma & Louise kom ud. Der var ikke engang nogen særlig kontrovers. Tværtimod havde de to stjerner stor medvind både blandt anmeldere og publikum.
Det virker nærmest desperat at DR på et så tyndt grundlag 30 år senere forsøger at konstruere konflikt omkring en gammel film. Som om der ikke i nutiden var alvorlige konflikter nok i virkeligheden at tage sig af.
Selvskabt drama og personfikseret journalistik fylder meget på forsiden af DR.dk. Selv click bait holder man sig ikke for god til. Niveauet er laveste fællesnævner og lidt under.
Og det er netop pointen - det er snart ikke til at se forskel på DR.dk og et feed på twitter eller facebook. For der er ikke forskel. Kriterierne er lige så langsomt blevet de samme.
Og det er udtryk for eklatant mangel på redaktionel styring.
Mangel på redaktionel styring i en grad så man må spørge: Er der nogen voksen på arbejde, DR - nogen med ansvar for det morads af et miks?
Statsradiofonien har en forbandet pligt til at sammensætte en vifte af nyheder ud fra nogle helt andre kriterier end algoritmerne på sociale medier. Ellers er DR ikke public service, men public disservice.