Gå til hovedindhold

Den liberale feminisme er død — nu er kun den radikale tilbage

Af Lennart

Den liberale feminisme er overflødig, for de to køn er ligestillede i forhold til loven og i forhold til mulighederne i livet.

Men de to køn er stadig ikke ens.

De vælger ikke ens. De opfører sig ikke ens. De klæder sig ikke ens.

Det levner plads til en anden form for feminisme.

Nemlig den radikale feminisme.

Radikal betyder jo egentligt bare ‘til roden’. Radikale politiske bevægelser stopper ikke på halvvejen, men ønsker at rydde alle “problemer” af banen.

For feministernes vedkommende lader problemet simpelthen til at bestå i kønsforskelle. På trods af at man også fra den kant taler om diversitet og mangfoldighed - altså forskellighed - som noget positivt, så anser man reelt dette som noget problematisk som skal udraderes.

Det blev illustreret med al tydelighed for nylig da der blev gjort et stor nummer ud af at kvinder åbenbart oftere bager kager til deres kolleger end mænd.

For normale mennesker er små kønsforskelle som denne ikke noget problem. Tværtimod beriger forskellighed vores dagligdag.

Men for de radikale feminister indikerer sådanne små dagligdags kønsforskelle at der stadig er et problem med køn som skal elimineres. Man vil helt til problemets rod.

Sigtet er ikke længere lige muligheder. Den liberale feminisme er død.

Nu er målet at eliminere kønsforskelle. Uanset hvor små og ubetydelige de måtte forekomme.

Ergo er feminismen blevet radikal.

Der er intet uskyldigt for ideologer. Overalt ser de manifestationer af underliggende uretfærdigheder.

Således vil en forskel i bagefrekvens blive tolket som udtryk for en “usynlig struktur” som sætter kvinder i en ugunstig “position” i forhold til mænd.

Sådan tænker de. Det er i hvert fald præcist den måde de radikale feminister udtrykker sig på.

Samtidig forbinder man de små ting med store. Lige nu er det store “kvinders karriere”. Så forestiller man sig at kagebagning er en sten på vejen.

På den måde får man gjort noget uskyldigt til noget betydningsfuldt.

Men man har på ingen måde gjort sig den umage at påvise at det faktisk forholder sig sådan at kagebagning på betydelig vis hæmmer kvinders karriereudvikling.

Når man på den måde binder ting sammen, så sikrer man også at intet bliver for småt. For det handler jo så også hele tiden om noget stort.

Men det er vel et problem for de radikale feminister at mange almindelige mennesker ikke anser kageordninger for et alvorligt samfundsproblem.

Og endnu mere problematisk er det for dem at kvinder tilsyneladende helt frivilligt bager kager til deres kolleger.

Selv hvis det er sandt at kager bremser karrieren, så er der måske nogle kvinder for hvem karrieren ikke er vigtigere end kager til kolleger.

Disse individuelle kvinder med andre mål i livet, de er en tårn i øjet på de radikale feminister. For hvor står disse ikke-karriere-besatte kvinder i karrierekampen mod mændene.

Hvordan kan de radikale feminister løfte alle kvinder til en højere status hvis en del kvinder åbenbart hellere vil bage kage end dyrke karrriere?

Der er flere muligheder.

Man kan forsøge at tvinge mænd væk fra arbejdsmarkedet ved at øremærke barsel til mænd. Det gør man allerede.

Man kan øremærke stillinger og bestyrelsesposter til kvinder. Det har man gjort i mange lande og til dels også i Danmark i visse sammenhænge.

Man kan naturligvis også forsøge at forklare de kagebagende kvinder at deres kagebageri gør skade på kvindekampen. De stakler bager kager uden at have forstået at slet ikke ønsker kager, men karriere.

Så det går de radikale feminister så i gang med at fortælle om. De kagebagende kvinder lider af falsk bevidsthed, og feministerne skal hjælpe dem til at indse at de er på vildspor.

At den liberale feminisme uddøde i takt med at dens krav blev til realitet, er sådan set naturligt nok.

Den radikale feminisme kræver langt skrappere midler at gennemføre for her at det de iboende kønsforskelle man kæmper imod. Ikke de langt mere foranderlige love i samfundet.

Om det på sigt vil lykkes de radikale feminister at eliminere de sidste kønsforskelle, vil vise sig. Men vi har nu set at de prøver og at intet er for småt eller uskyldigt i den forbindelse.

Den radikale feminisme vil helt af med kønnet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.