En ting er at karikere sin modstanders synspunkter — det er dårlig debatstil.

Men ligefrem at opdigte modpartens argumenter — det er decideret junkdebat.

Uden en ordentlig gengivelse af eksisterende opfattelser er en udbytterig demokratisk samtale om seksuelle overgreb nærmest umulig.

Forvirret? Læs endelig videre.

Jeg er skuffet over avisen Information.

For hvad kan man egentligt forvente af et medie som gennem årene har modtaget mere end 100 millioner kroner i mediestøtte?

Et medie som regnes for at være det mest akademiske og intellektuelle dagblad i Danmark.

Et medie af den kaliber bør kunne håndtere en debat ordentligt.

Men nej.

DM i junkdebat

Information giver i stedet bolden op til DM i junkdebat.

Med junkdebat mener jeg en form for pseudo-debat - altså noget som udgiver sig for at være debat eller oplysning, men som reelt ikke er det.

Man kunne også kalde det dårlig debatstil. Eller mangel på dannelse. Men jeg vælger betegnelsen junkdebat.

Junkdebat

Debat som er kendetegnet ved stråmandsargumentation og misvisende udlægning af de forskellige synspunkter i meningsudvekslingen. I familie med citatfusk.

Information forholder sig nemlig til hash-tagget #dajegsagdefra og den vigtige samtale om seksuelle overgreb ud fra følgende præmis:

Det at ’sige fra’ er ikke altid en holdbar strategi, hvis man udsættes for overgreb eller seksuelle krænkelser.

Men allerede her i den allerførste linje miskarakteriserer Information debattens udgangspunkt.

Der er nemlig ikke nogen i debatten som har hævdet at det altid er en holdbar strategi at sige fra.

Når Information skriver “Det at ’sige fra’ er ikke altid en holdbar strategi” så opstiller Information en stråmand. Og hele præmissen for debatten bliver forfejlet.

Der er ikke nogen deltagere i debatten som har den holdning som Information her skriver sig op imod.

Stort set alle mennesker i Danmark er godt klar over at der findes krænkere som ikke accepterer et nej og som bruger tvang til at trodse en afvisning.

Og er der nogen som hævder at voldtægter ikke forekommer? Nej. Det er der ikke.

Men det er ikke desto mindre den position som Information skriver sig op imod. En ikke-eksisterende eller i hvert fald yderst marginal position.

Information forholder sig ikke til nogen debat som reelt eksisterer!

Og det er både uredeligt og en skam. For emnet er skam væsentligt nok. Overgreb er et forekommende og meget alvorligt problem.

Afsporer demokratisk proces

I stedet for at tage ordentligt fat i emnet og belyse synspunkterne omkring det, så gør Information noget andet.

Information opstiller i stedet det man kalder en stråmand - og argumenterer så imod denne stråmand.

Det er også meget nemmere at argumentere imod en stråmand som man selv har skabt, end det er at forholde sig til de reelt forekommende synspunkter som omgiver et så alvorligt emne som dette.

At lederskribenterne på Information alligevel vælger den nemme, men fordummende vej - det varsler ilde for debatniveauet i Danmark.

For lederskribenter på Information kan umuligt være så dumme at de rent faktisk tror på at ret mange mennesker har den holdning, som de anlægger som præmis for deres behandling af hash-tagget #dajegsagdefra og emnet omkring det.

Lederskribenterne må nødvendigvis vide at de skriver sig op imod en position som praktisk taget er ikke-eksisterende. Eller i det mindste er så marginal at positionen egentligt ikke fortjener den opmærksomhed som Information tildeler den ved at gøre den til omdrejningspunkt for hele deres analyse af emnet.

Lederskribenterne på Information må altså helt bevidst have valgt at bygge deres behandling af #dajegsagdefra op som antitese til en position som de godt er klar over, ikke er reelt repræsenteret i debatten om det spørgsmål som de selv har taget under behandling.

Men hvis lederskribenterne ikke er så dumme at de selv tror på at de argumenterer imod en reelt udbredt position eller holdning, hvorfor vælger de så alligevel at føre den form for stråmandsargumentation som vi bevidner her i det omtalte tilfælde?

Måske fordi det for Informations lederskribenter er vigtigere at fremstå som dem med den rigtige holdning end at undersøge positionerne i debatten redeligt. Men det er nu foreløbig kun et gæt fra min side at det hænger sådan sammen.

Mon ikke den form for social forfængelighed spiller ind?

Sådan foregår det nok ikke sjældent hos de store medier som modtager millioner i mediestøtte. De er ikke reelt engageret i nogen demokratisk samtale, men bruger i stedet deres mentale og økonomiske ressourcer til personlig positionering.

Hvis man gerne vil fremstå som den gode, så er det effektivt at fremstille modparten som den onde. Og det gøres nemt ved at tilskrive modparten uacceptable synspunkter.

Men det er bare ikke i orden at tillægge andre synspunkter som de ikke har.

Og her er det blevet for tydeligt. Folk falder ikke for Informations manipulation.

Informations lederskribenter har været så overivrige efter at fremstå gode at de har karikeret “modparten” i så overdreven grad at det bliver let gennemskueligt for de fleste som ikke bevidst vælger at lukke øjnene for det.

En forkert gengivelse af modpartens ståsted eller argumenter er dårlig debat. Og Information går videre end det i forkert retning ved simpelthen at opfinde en position som ikke findes — og tilskrive denne til sin imaginære modstander.

Det har intet som helst med debat, oplysning, information, dannelse eller demokratisk samtale at gøre.

Og hvis det at fremstå som de gode er vigtigere end redelighed og oplysning, så er det også svært at forestille sig at det er en reel optagethed af emnet eller ofrene som motiverer lederskribenterne på Information.

Social forfængelighed eller empati?

Jeg gætter på at den sociale forfængelighed, der ligger i at ville være på det gode hold for enhver pris, er mere motiverende for lederskribenterne på Information end empati med ofrene.

For en forbedring af situationen for ofre for krænkelser må bero på en god forståelse af problemerne, og denne forståelse forpurrer Informations lederskribenter med sin stråmandsargumentation der leder mere på afveje end tager fat om egentligt eksisterende problematiske holdninger.

Informations tilgang flytter fokus og energi over på at bekæmpe en position som knapt nok findes i virkeligheden.

Det er svagt.

Men Information får nok sine 20.000.000 kroner i mediestøtte igen til næste år, så hvorfor skulle de ændre på det og stramme sig mere an i fremtiden?