Gå til hovedindhold

Zenia Stampe har tilbragt hele sit voksne liv i politik og først nu for alvor fattet hvad det handler om

Af Lennart
Så faldt ti'øren, Stampe — næsten

Den dag Zenia Stampe forstod politik

”Hele Danmarks Mette” har demonstreret, at solidaritet ikke handler om, hvor hårdt du er ramt af krisen. Det handler kun om en ting: Kan du være med til at sikre Socialdemokratiet genvalg?

Sådan skrev Zenia Stampe i Berlingske og på facebook den forgangne weekend.

Tænk at Zenia Stampe har tilbragt hele sit voksne liv i politik og først nu fattet hvad politik handler om.

Intet under at de Radikale er skrumpet ind.

Selektiv solidaritet

Den kynisme som er kernen af politik, virker ellers ikke helt ubekendt hos de radikale som brugte minkskandalen til at stille yderligere krav til landbruget om omlægning væk fra dyrehold og over i plantebaseret drift.

Faktisk var det lige præcist Zenia Stampe selv som valgte den vinkel på minkskandalen, mens den nu tidligere radikale Jens Rohde trods alt gik mere i kødet på regeringen allerede dengang og krævede minkskandalen undersøgt til bunds.

Det er helt korrekt forstået af Zenia Stampe når hun karakteriserer regeringens handlen under coronakrisen som selektiv solidaritet.

Har Mette Frederiksen samlet nationen om en solidarisk krisehåndtering? Har hun spændt et sikkerhedsnet ud under hele Danmark? Nej. For selvom regeringen har prædiket samfundssind og nynnet med på fællessange, så har Socialdemokratiets krisestyring været et mesterstykke i selektiv solidaritet.

Analysen er ikke forkert.

Men Stampe mangler stadig at forstå at solidaritet altid er selektiv i politik. Således har solidariteten hos de radikale ofte været selektiv i forhold til flygtninge.

På den måde har forskellige partier forskellige grupper som de værner om. Ofte på bekostning af andre.

Det er jo nærmest definition på partipolitik.

De ved de fleste små selvstændige alt om. Hvorimod relativt færre lønmodtagere måske har overvejet den problematik. Og netop de Radikale har ofte behandlet små selvstændige dårligt.

I øvrigt er det ikke Zenia Stampe som har opfundet udtrykket selektiv solidaritet.

Det brugte jeg selv allerede i 2014 om en anden socialdemokratisk regering:

Regeringens selektive solidaritet | Folkets Avis

Lidt for sent

Det er en godt indigneret bredside som Zenia Stampe får leveret til Mette Frederiksen. Ingen tvivl om det.

Men er det ikke lidt sent. Og lidt gratis og kærkomment for hendes eget parti, som ikke har hevet i nødbremsen, men lagt mandater til regeringens og den førte politik.


Man skider da på selvstændige

Mette gør S til et pensionistparti

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.