Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse “Slap af!” siger du til mænd — men hvem skal så betale din løn?

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

“Slap af!” siger du til mænd — men hvem skal så betale din løn?

De unge socialister burde prøve at komme ud i virkeligheden og få et rigtigt arbejde nogle år
Skrevet af Lennart Kiil

Er politik bare noget “vi leger”?

Den opfattelse får man nogle gange.

Enhedslisten har for gud ved hvilken gang valgt en kvindelig partileder.

En helt ung og uprøvet kvinde. Den slags er der åbenbart “salg” i. Altså politisk set.

Og selvsamme parti indførte for længe siden en regel om at kvinder havde fortrinsret til talerstolen på partiets årsmøder.

Så tingene er sat op på en måde i det parti hvor mænd må vige pladsen for kvinder. Mænd under kvinder — måske et nyt motto for Enhedslisten?

Hvis en mand eller to så ypper kiv over disse besynderligheder får de bare at vide — slap af!

Men hvis mænd bare slapper af, så bliver det svært at få råd til alle venstrefløjens dyre vaner.

Alle de kvinder i det offentlige som du mener der skal være endnu flere af, og som du siger skal have en højere løn - hvor tror du de penge kommer fra?

For slet ikke at tale om alle jer djøfere som er endnu dyrere i drift.

Grunden til at der er råd til fyrstelig løn og barsel og pension til politikere i Danmark, den er sådan set at mænd ikke bare “slapper af”.

Du virker fuldstændig blind overfor det stykke arbejde som gøres for at du og dine kolleger kan sidde mageligt i de bløde stole bag Christiansborgs tykke mure.

Mange unge kvinder og mænd i den politiske verden er nu så langt fra den virkelige verden, som vi andre lever i, at det er blevet et væsentligt problem.

Det virker som om I tror at paroler og slagord og disrespekt for arbejdende mænd er noget man kan lede et land efter.

Du vil ikke have mænd i toppen af politik. OK — det er efterhånden gået op for mange.

Mænd skal ses — ikke høres. Mænd skal bare arbejde — så du og dine kan bestemme.

Så snart mænd også gerne vil have indflydelse på det samfund deres arbejdsindsats oppebærer, så siger du til dem — slap af!

Du er ærligt talt en ægte kvindechauvinist, Pernille.

Og dem kan vi godt leve med. Bevares.

Men hvis din mentalitet vinder bredere indpas står vi med et problem. For det er i høj grad mænd som medvirker til at hele samfundet kan hænge sammen og køre rundt.

Man kan ikke leve af idealer eller skåltåler eller gode intentioner på andres vegne.

Jeg skal beklage hvis ikke jeg har fået formuleret mine tanker godt nok, men mon ikke mange forstår hvad jeg mener alligevel.

Gør du, Pernille Skipper?

Del “Slap af!” siger du til mænd — men hvem skal så betale din løn?