Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Studie med mere end 1 mio deltagere offentliggjort: Pfizer-BioNTech-vaccine skuffer ikke

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Studie med mere end 1 mio deltagere offentliggjort: Pfizer-BioNTech-vaccine skuffer ikke

Undersøgelsen er netop offentliggjort i anerkendt tidsskrift
Skrevet af Lennart Kiil

Covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, med det lidet mundrette navn BNT162b2, er nu blevet undersøgt i stor skala “ude i virkeligheden”.

Resultaterne blev offentliggjort i går (Dagan et al. (2021)) i det ansete lægefaglige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Lever vaccinens effekt ude i det åbne samfund så op til de resultater som fremkom i de kliniske studier?

Ja, det gør de.

De resultater, som stammer fra vaccine-programmet i Israel og er officielt offentliggjorte i ovennævnte tidsskrift, ligger meget tæt på forventningerne fra Pfizers egne undersøgelser.

I hvert fald hvis man ser på effekten efter 2. dosis:

The estimated vaccine efficacy for symptomatic Covid-19 starting at day 7 after the second dose was 95% in the randomized trial, as compared with 94% in our study.

Her er vaccine efficacy på 95 procent under de kontrollerede forhold i de kliniske studier, mens vaccine effectiveness på 94 procent er virkningen ude i samfundet.

Undersøgelsen er baseret på resultater fra 596,618 vaccinerede personer og lige så mange ikke-vaccinerede som kontrol.

Hvis nogen skulle have lyst til at sætte sig ind i detaljerne følger her et link til undersøgelsen.

Kilde

Dagan, Noa, Noam Barda, Eldad Kepten, Oren Miron, Shay Perchik, Mark A. Katz, Miguel A. Hernán, Marc Lipsitch, Ben Reis, and Ran D. Balicer. 2021. “BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine in a Nationwide Mass Vaccination Setting.” New England Journal of Medicine 0 (0): null. https://doi.org/10.1056/NEJMoa2101765.

Organisationer: 
Del Studie med mere end 1 mio deltagere offentliggjort: Pfizer-BioNTech-vaccine skuffer ikke