I Sverige fejrer man Valerie Solanas, der opfordrer til den fuldstændige udryddelse af drenge og mænd – mens man fængsler Dan Park, der laver systemkritisk kunst.
I Sverige lavede man en offentligt støttet teaterversion af Solanas morderiske SCUM-manifest. Ja, den svenske forfatterinde Sara Stridsberg vandt sågar Nordisk Råds Litteraturpris for et hyldestskrift til det rabiate manifest. Solanas skød tre mænd.
SCUM-manifestet er måske det tydeligste eksempel på 'hets mott folkgrupp' og opfordring til vold på baggrund af køn eller race, der er set i Sverige i nyere tid. Lad os tage et hurtigt citat:
It is now technically feasible to reproduce without the aid of males (or, for that matter, females) and to produce only females. We must begin immediately to do so.
Alt det gav alene anledning til hæder og beundring i Sverige. Der findes nok ikke et meget mere gennemført hadefuldt smædeskrift end Valerie Solanas SCUM-manifest. Jo, mere hetzende og hadefuldt mod mænd, jo større er hyldesten fra eliten i Sverige - og til dels Norden som helhed.
DERIMOD blev kunstneren Dan Park for nylig sat i fængsel for sin langt mere flertydige, ironiske og satiriske kunst. I modsætning til Solanas har Park mig bekendt aldrig skudt nogen - eller opfordret til udryddelse eller vold mod bestemte grupper for den sags skyld.
Meget af Dan Parks kunst er ubehagelig, og den kan givetvis tolkes på flere måder.
Et eksempel, hvor de fleste vil kunne gennemskue at Dan Parks værker ikke skal tages for "pålydende", er et krus af typen Verdens bedste far
Med et billede af Josef Fritzl!
De fleste, der har beskæftiget sig med Dan Parks værker mere end rent overfladisk, er kommet frem til, at de ikke er racistiske, men derimod ironiske kommentarer til aktuelle begivenheder rundt om i Sverige og nogle gange i resten af verden.
Men alligevel var det Dan Park, der blev idømt både fængsel og bøder i Sverige. Mens Valerie Solanas og hendes moderne arvtagere hyldes i samme land!
Der er altså intet principielt på spil i Sverige. Det er ikke noget med, at man ønsker at beskytte alle individer, udradere diskrimination eller ligestille. Det er kun bestemte grupper, der har krav på at blive "beskyttet" mod hån og latterliggørelse. Mindretal og kvinder.
Men mest af alt er det systemet og systemets eget hykleri, den svenske elite søger at beskytte. For hvor Solanas tanker understøtter den svenske drøm om et totalitært samfund, hvor al civil modstand er udraderet og kun ideologien står tilbage, ja - så går Dan Park ind og udfordrer den etablerede magt.
Et af Parks meget omtalte værker behandler 'systemet Sveriges' dobbeltmoral. Medierne og offentligheden i landet var med god ret meget oprørte over et brutalt overfald på en sort mand. Lige indtil man fandt ud af, at overfaldsmændene ikke var hvide mænd. Så blev stilheden larmende.
Dan Park genstartede debatten, hvor det mere officielle Sverige forsøgte at undertrykke den via en uudtalt præmis om, at kun hvide mænd kan være krænkere. En ret racistisk præmis. Og når Dan Park gør oprør mod denne, beskyldes han selv for at være racist. Hykleriet er totalt i Sverige.
Dan Park kæmper mod "hegemoniet" i Sverige. Den overmagt som har en blanding af feminisme og multikulturalisme som statsreligion. Og det kommer man ikke godt fra. En oprører er aldrig populær i den siddende magts øjne.