Gå til hovedindhold

Vil du bytte din stemmeret væk for gratis hygiejnebind?

Af Lennart

Debatten raser.

Skal kvinder have “gratis” hygiejnebind og tamponer. Og hvis ikke de selv skal betale - hvem skal så?

Vil producenterne mon forære intimprodukter gratis væk? Næppe.

Nej, det er naturligvis ikke gratis. Skatteyderne betaler.

Kvinder betaler også en pris.

Prøv at tænke lidt over om kvinder kommer til at betale en pris for “gratis” hygiejnebind.

I overskriften sætter jeg det på en spids. Men intet er gratis.

En kvinde argumenterer for at kvinder skal have intimprodukter “gratis” fordi de ikke har valgt at være kvinder.

Men ingen af os har valgt at blive født. Men det betyder ikke at vi ikke har ansvar for vores liv. Og selvom man er født som kvinde, så har man selv ansvaret for at betale sine intimprodukter.

For hvad er alternativet?

Jo, det er at man gør kvindelighed til et handicap.

Man gør kvindelighed til et tilskudsberettiget handicap, hvis man gør intimprodukter til kvinder gratis.

Endda til et større handicap end eksisterende sygdomme hvor medicinen højest får et tilskud og aldrig bliver fuldt ud “gratis” - som nogen af uransagelige årsager mener at netop kvinders intimprodukter skal være.

Patriarkalske mænd kunne måske finde på at hævde at kvinders menstruation er et handicap - men i dag er det de feminister som kæmper for “gratis” hygiejneprodukter. Som om der var tale om en sygdom eller et handicap som samfundet skal kompensere for.

En anden mulighed er naturligvis at nogen mener at kvinder som køn er hævet over mænd og at mænd derfor skal arbejde for at kvinder kan få ting “gratis”. Men selv gruppen af kvinder i den fødedygtige alder er nok lige rigeligt stor til på den måde kollektivt at blive adlet op over alle andre i Danmark.

Kort sagt:

Når jeg kritiserer den her udvikling, så er det ikke for at kritisere kvinder. Tværtimod.

Jeg forsvarer teknisk set kvinders værdighed. Deres ligeværd. For det er uværdigt at bedre andre om at betale for ens egne intimprodukter.

Og hvis feminister kerer sig om kvinders værdighed, så bør de være imod tiltag som sænker denne i samfundets øjne.

Der er noget selv-umyndiggørende ved ikke selv at ville betale for sine egne mest intime forbrugsprodukter.

Tænk hvis mænd bad kvinder betale for deres barberskum. Det er utænkeligt.

Så intet her i verden er gratis:

Hvis kvinder får “gratis” hygiejnebind over skattebilletten, så betaler de prisen ved at blive taget mindre alvorligt.

Man kan ikke blæse og have mel i munden.

At betale for sine egne intimprodukter - det hører ganske enkelt med til at være voksen og myndig. Vil man ikke tage ansvar for sit eget liv, hvorfor skal man så bestemme over andres?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.