Minkskandalen er langt fra ovre.
Den er blevet et enormt problem for regeringen som aldrig har haft mere behov for befolkningens tillid end lige nu.
Men hvordan vinder man den? Det har Mette Frederiksen ikke været for heldig med på det seneste.
Trods Justitsminister Nick Hækkerups semantiske julelege så er opfattelsen bredt set - og med rette skulle jeg mene - at regeringen ikke bare kan tørre ansvaret for minkskandalen af på Mogens Jensen.
De aflivede mink vil bare ikke begraves selvom en minister er gået af - og lugten af råddenskab begynder at brede sig. Hele regeringen - især ministrene i K-udvalget - er viklet ind i affæren.
Det ved de. Det ved vi.
Resten er skuespil. Og derfor er det dumt, det Mette gjorde i går.
For i forbindelse med minkskandalen har Mette Frederiksen mistet sin “cool” - en cool som hun havde først på året, hvor hendes handlekraft var oplyst af dømmekraft.
Det har ikke været tilfældet i forhold til minkskandalen - her handlede hun nok resolut. Men det kneb gevaldigt med dømmekraften.
Og det har det desværre gjort siden i mange sammenhænge.
At hun nu for eksempel i går møder op på en afviklet minkfarm, som slet ikke var ramt af coronavirus, i noget der ligner fuldt ABC-udstyr - det bliver simpelthen for mærkeligt og teatralsk.
Det bidrager til en opfattelse af at regeringen spiller teater - at den ikke er “reel” og at det kniber med jordforbindelsen.
Selvfølgelig skal statsministeren ikke tage nogen chancer med sit helbred. Men her var risikoen for smitte jo ikke større end på Christiansborg. Tværtimod.
Problemet er også lidt at Mette har taget så rigeligt med chancer på andres vegne på det seneste. Så bliver det ekstra opsigtsvækkende med den besynderlige adfærd. Nærmest lidt hånligt over for den farm hun besøger. Selvom det ikke er hensigten.
Der har ikke overraskende fra oppositionens side været mange reaktioner på den lettere absurde opvisning fra statsministerens side.
Den konservativ profil Rasmus Jarlov beskylder eksempelvis Mette Frederiksen for skuespil.
Jeg har også haft tårer i øjnene, når jeg de sidste uger har haft knuste minkavlere i telefonen, alt i mens jeg råbte regeringen i hovedet, at de skulle stoppe deres ulovlige ødelæggelse af erhvervet. Statsministeren var iskold og fortsatte. Hun kontaktede ikke avlerne. Hun gad ikke at høre på oppositionen. Hun lyttede ikke til alle de eksperter, som sagde, at man sagtens kunne bevare avlsdyrene og dermed lade branchen overleve. Den totale udslettelse af branchen blev gennemført på ti dage ved at indsætte politiet til at true avlerne og lade hånt om, at hun udmærket godt vidste, at hun ikke havde ret til det
I dag har statsministeren så gennemført et skuespil, hvor hun iførte sig fuld ebola-dragt, selvom hun besøgte en farm, hvor der aldrig har været corona. Samtidig gentog hun, at hun aldrig gav en ordre om aflivning og dermed, at det hele åbenbart er sket af sig selv, og at regeringen ikke har noget ansvar for det
Jeg synes, det er svært at have med at gøre. Det må jeg indrømme.
Angrebene på statsminister Mette Frederiksen fra oppositionen stilner ikke af foreløbig.
Og selvom Mettes besøg på en tidligere minkfarm med hazmat-lite udstyr ikke er det væsentlige lige nu, så bliver det alligevel betydningsfuldt fordi det rammer ind i en vaklende stil og en dømmekraft som i bredere forstand har vist sig mangelfuld de seneste par måneder.
Mette hamrede øksen ned med stor succes i starten af året - men hendes dans har siden sommeren været uskøn og svært vaklende.
Meget står og falder nu med vaccinen. Det ved regeringen godt.
Kilder: