Gå til hovedindhold

»jeg er noget syg« - ex-minister indlagt med covid

Af Lennart
Den tidligere minister er nu i behandling imod sygdommen

Den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt fra Venstre er blevet indlagt på Odense Universitetshospital med symptomer på Covid-19.

Lars Christian Lilleholt er ifølge egne oplysninger testet positiv for SARS-CoV-2 som er d en virus der giver Covid-19.

Det er på Facebook at den tidligere minister oplyser om sin situation:

Jeg blev i aftes indlagt på Odense Universitets Hospital med ondt i bryst og hovedpine. En coronatest viste, at jeg er smittet med Covid-19. Der er stødt en lungebetændelse til. Jeg er i gode hænder, omend jeg er noget syg og bliver behandlet med bl.a. Remdicivir. Alle, jeg har været i nær kontakt med de seneste 5 dage, opfordres til at lade sig teste. Pas godt på hinanden.

Det med at advare andre over Facebook er blevet udbredt den senere tid hvor flere er blevet smittet end hen over sommeren.

Det ex-ministeren omtaler som Remdicivir er sandsynligvis remdesivir som er et lægemiddel mod Covid-19 fremstillet af amerikanske Gilead.

Kilder

Lars Chr. Lilleholt - Opslag | Facebook

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.