Det er helt sikkert:
EU og den globalistiske tendens har ikke meget med den danske tradition at gøre.
Og med den danske tradition mener jeg oplysning i den grundtvigianske forstand, jeg mener de tanker og foreninger og den produktion som opstod med andelsbevægelsen, jeg mener næringsfriheden, jeg mener selvejerskabet. Jeg taler med andre ord om den konkrete danske historiske udvikling.
Denne har ikke meget med de nyere top down tilgange fra EU og FN at gøre.
Men samtidig har den særegne danske udvikling heller ikke meget at gøre med den opblomstring af populisme, som vi også ser internationalt, at gøre.
I nogen grad er den internationale populisme mest af alt en reaktion - nogle gange tiltrængt - på en globalisme som er løbet løbsk. Men en reaktion risikerer altid at blive en tom skal. En modkultur som kun er en modkultur er betinget af sin modsætning. Det er ikke noget solidt grundlag at bygge på.
Den internationale populisme er også meget politisk. At den er meget politisk betyder at den er meget kortsigtet. Som politik er. Den er ikke opstået ud af kultur, men som antydet ovenfor, som reaktion på en anden politisk retning.
En korrigering - en modvægt - til den dominerende politiske udvikling må hilses velkommen. Det er godt at globalismen bliver mødt med modstand og kritik.
Men når dagen er omme, så er politik ikke alt. Og meget politik er ikke en frodig muld for et samfund at udvikle sig i. Ikke den udvikling som kommer ud af civilsamfundet og den virkelyst til eksisterer mere fundamentakt end det regulatoriske og politiske plan.
Derfor står vi tilbage med to politiske tendenser som begge bygger på et tvivlsomt fundament, hvis man da overhovedet kan tale om at disse tendenser har et fundament.
Det er vigtigt at være opmærksom på hvis man vil sikre forudsætningerne for et samfund hvor den indre energi kommer frem på en produktiv og retningsbestemt måde.
De tynde politiske projekter og tendenser i tiden må aldrig fortrænge vores egen fortid og forståelse for hvad denne indeholder af værdifuld erfaring.