Kvinderne udgør en tredjedel af forskerne i Danmark, men det er åbenbart alt for lidt.
I hvert fald skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokraterne er “stærkt bekymret”.
I pressemeddelelsen lyder det ret afslørende:
Der er fortsat langt mellem kvindelige forskere på de danske universiteter. Det viser den nye udgave af Danmarks Talentbarometer. Uddannelses- og forskningsministeren vil intensivere arbejdet for en mere ligelig fordeling.
Ane Halsboe-Jørgensen arbejder altså ud fra en ide om lige fordeling, og ikke ud fra en ide om lige muligheder.
Men hvad sker der med lige muligheder, når man arbejder politisk for lige fordeling?
Det vender vi tilbage til.
‘Underskud af kvinder’
Uddannelses- og forskningsministeren mener at der i Danmark er et underskud af kvinder blandt erfarne forskere.
Med det underskud af kvinder vi ser blandt erfarne forskere, går vi glip af den viden og de perspektiver, som kvindelige forskere ville kunne give til dansk forskning. Vi har masser af kvindelige studerende og ph.d.er. Men vi er for dårlige til at få dem til at blive i forskersporet. Det bekymrer mig som ansvarlig minister, siger hun.
Det er åbenbart politikernes ansvar at få kvinderne til at blive på det rette spor.
Det spor politikerne ønsker at de skal blive på - så politikerne selv kan få flotte symmetriske grafer til at tilfredsstille deres behov for bureaukratisk orden.
Men er det egentligt ikke kvindernes eget ansvar - deres eget valg?
Åbenbart ikke.
Hvem bestemmer hvad der er det rette spor for kvinderne?
Det gør Ane Halsboe-Jørgensen åbenbart.
‘turbo under udviklingen’
Selvom der med tiden er kommet flere kvinder i toppen af forskerverdenen, så mener politikeren Ane Halsboe-Jørgensen ikke overraskende at det går “alt for langsomt”.
Udviklingen går alt for langsomt. Derfor må vi også indse, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente på, at tiden klarer det af sig selv. Der er brug for at sætte mere turbo under udviklingen. Jeg har i mit første år som minister for området indledt en dialog med universiteterne om problemstillingen, og jeg vil også gerne drøfte den med forskningsråd- og fonde og andre relevante interessenter. Men jeg er meget bevidst om, at det ikke kan stå alene. Derfor skal vi også se på, om der er politiske redskaber, vi kan bringe i spil.
Ja, vi kan da ikke have at folk med tiden selv finder ud af tingene.
For hvad skulle vi så bruge politikere som Ane Halsboe-Jørgensen til?
Nej, i Ane Halsboe-Jørgensens øjne er der naturligvis et påtrængende behov for endnu mere politisk og bureaukratisk indblanding i forskningsverdenen.
Kvinder favoriseres i forvejen
Sagen er bare den at der i forvejen er et hav af programmer rettet udelukkende mod kvinder.
Der er iværksat det ene politiske initiativ efter det andet som favoriserer kvinder alene i kraft af deres køn. Og som udelukker mænd på forhånd af samme grund.
Jo mere lige fordeling politikerne vil have, jo mere diskrimination på køn må de indføre. Det ser vi nu med al tydelighed igen i det her tilfælde.
Du kan ikke både have fravær af diskrimination, altså lige muligheder og lige fordeling.
Socialdemokraterne har ikke overraskende valgt at tilsidesætte lige muligheder for at opnå lige fordeling.