Tre ting du skal vide her på 250-års-dagen for ophævelsen af censuren i Danmark.
Inden 14. september 1770 var censur normalen i Danmark. Men det ændredes meget radikalt for præcist 250 år siden i dag.
Uindskrænket Trykkefrihed
Formelt set blev al censur på bogtrykkeri ophævet med Reskriptet af 14. september 1770.
Trykkefrihedsforordning givet 14. september 1770 angående “At Bøger maae trykkes uden Censur og Approbation” lød oversat til lidt mere moderne dansk nogenlunde således:
I saadan Betragtning tillader Kongen udi sine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være pligtig og forbunden til at lade sine Bøger og Skrifter, som han vil overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igjennemsees af dem, som slig Forretning5 har været overdraget.
Den officielle begrundelse lyder meget idealistisk. Blandt andet forklares beslutningen med disse ord:
Det er saavel skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligen sindede og for det almindelige Vel samt deres Medborgeres sande Bedste nidkjære Patrioter skulle, formedelst Persons Anseelse, Befalinger eller forudfattede Meninger, skrækkes fra, eller forhindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevisning, samt at angribe Misbruge, og lægge Fordomme for Dagen.
Holdt kun i et år
Ikke overraskende medførte den uindskrænkede trykkefrihed hurtigt en lang række (smæde)skrifter. Nogle af dem rettet imod magthaverne eller mennesker med nær forbindelse til de øverste magter i Danmark.
Og faktisk gik der kun et år før de første indskrænkninger i Trykkefriheden blev indført.
Allerede i 1771 indførte man med Reskriptet af 7. oktober 1771 om indskrænkning af trykkefriheden igen begrænsninger i Trykkefriheden.
Officielt var censuren stadig afskaffet, men det blev indskærpet at Trykkefriheden var underordnet andre principper i lovgivningen.
Der blev også sat ind imod anonyme skrifter. Kravet var altså nu at en udgivelse skulle forbindes med en navngiven virkelig person som kunne holdes ansvarlig for indholdet.
I 1773 blev pressefriheden yderligere indskrænket. I denne omgang blev der især sat ind imod kritik af statsapparatet.
Minder om vores egen tid
“Trykkefrihedstiden” minder om vores egen tid.
Det var en periode hvor teknologiske nybrud kombineret med omvæltninger og magtforskydelser muliggjorde nye forsøg med forskellige friere udtryksformer.
Tøjlerne blev først løsnet meget.
Men senere strammet gevaldigt igen.
Også i dag ser vi Trykkefriheden bølge frem og tilbage. Med internettets fremkomst blev den mere anonym og uindskrænket - og endda langt mere demokratisk end det nogensinde var tilfældet i “Trykkefrihedstiden”.
Men som dengang opstod der hurtigt, af flere forskellige årsager, en reaktion imod det uindskrænkede og anonyme.
Og med tiden vil dette forsøg blive gjort igen. Og resultatet er ganske forudsigeligt det samme hver gang.