Sikken et antiklimaks.
Nu havde Sofie Linde ellers lige lagt op til den helt store #metoo afsløring i Danmarks Radio.
Lad os lige genopfriske:
Linde fortalte sin historie om den store "TV-kanon" til publikum og TV-seere ved årets Zulu Comedy Galla for et par uger siden:
Da jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej.
Og så kom pointen rettet direkte mod misdæderen:
Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu. Det gik jo meget godt alligevel.
Ja, det gik jo meget godt alligevel.
Og det er en både naturlig og sund reaktion at sige fra overfor en som er så ussel at forsøge at true sig til sex. Noget som er ulovligt og fuldstændig uacceptabelt.
Og ja, den slags ubehagelige folk har det nogle gange mest i munden. Og kan eller vil reelt ikke ødelægge offerets karriere.
Sofie Linde har ret i at man ikke (nødvendigvis) får ødelagt sin karriere af at sige fra.
Om misdæderen så vitterlig var tilstede, kiggede på Linde og hørte hendes "afsløring" - det ved vi til gengæld stadig ikke noget om.
For trods megen omtale, snak, løse rygter, overvejelser, spekuleren og så videre - så er summa summarum at ingen andre end Sofie Linde selv aner hvem der truede hende til Julefrokosten på Danmarks Radio.
Sofie Linde har måske løst et problem for sig selv ved at sætte ord på sin ubehagelige oplevelse. Og hun har gjort andre en tjeneste ved at vise at de her ubehagelige mennesker ikke altid får deres vilje - at man kan sige fra uden det får så ødelæggende konsekvenser for karrieren som misdæderne truer med.
Men Sofie Linde glemmer til gengæld at hun selv, ved at komme med en navnløs anklage, skaber nogle problemer og bekymringer for andre mennesker.
Hun giver bolden op, men vil ikke spille med. Og det kan komme til at skade andre - både kvinder og mænd.
En anden kendt kvinde, Nikita Klæstrup, var heller ikke helt tilfreds med "afsløringen" af TV-kanonen:
Du ønsker ikke at give hans navn til DR. Du føler, at dit arbejde er klaret nu. Det er det ikke. Jeg ved ikke, hvor denne her mand er nu. Jeg ved ikke om han stadig er i mediebranchen - det går jeg ud fra baseret på dine udtalelser. Hvad jeg ved er, at hans handlinger aldrig har fået konsekvenser. Det får de heller ikke nu. Hvorfor skulle de dog også det? Du har succes. Du er kommet videre. Men dit arbejde er ikke klaret. Jeg er lige startet i praktik. Det samme er mine medstuderende. Så beskyt mig. Beskyt os. Giv hans navn til DR. Lad dem foretage en intern undersøgelse og finde ud af, hvor mange han har gjort det her ved. Og sørg for, at han aldrig kan gøre det igen.
Her har Klæstrup ret.
Der er muligvis en krænker på løs fod i DR. Og det er da noget som skaber berettiget frygt blandt nuværende praktikanter.
Hvordan skal de nuværende praktikanter beskytte sig imod en anonymiseret, ansigtsløs overgriber?
Sofie Linde kunne som minimum tage den internt i DR. Men DR har lukket sagen - som Linde ønskede at den skulle.
Nu er en intern sag imidlertid heller ikke længere nok.
Kom frem med navnet offentligt. Rygterne svirrer jo allerede. Sagen er allerede, takket være Linde, offentlig.
Få navnet frem så andre kan tage deres forholdsregler. Det er kun rimeligt. Praktikanterne af i dag må kunne vægre sig.
En ægte afsløring ville også have andre gavnlige effekter.
Det ville betyde at mistanken ikke er rettet mod alle "TV-kanoner" i DR.
For indtil videre er det sådan at mistanken diffust er rettet mod mænd på DR som har været "noget ved musikken" inden for de sidste 10-15 år. Og det er en del forskellige mænd eftersom DR er et kæmpe forvokset mediemonster med tusindvis af ansatte.
Og en del helt konkrete mænd har netop mærket den mistanke, som er opstået som følge af Sofie Lindes navnløse "afsløring" – Jens Blauenfeldt, Adam Holm, Kenneth Plummer og Reimer Bo.
For blot at nævne nogle få.
Ekstra Bladet har talt med dem. Specielt Adam Holm virker irriteret.
Han afviser selv at være misdæderen - og forklarer hvordan rygtedannelsen, mistroen og spekulationerne har frit spil.
- Men jeg synes, at det er ærgerligt, at der er mænd, som bliver udstillet, og der kommer 'name shaming' på Facebook, hvor folk siger: 'Så må det være ham, nej, det er ham, og husk nu, at generaldirektøren var Kenneth Plummer, og var det ikke noget med, at han var ude efter damer'.
Ja, det er nærmest kun fantasien som sætter grænser.
Så længe Sofie Linde ikke sætter et navn på.
Så vi mangler stadig at få svar på hvem og hvordan og hvorledes. Som Adam Holm uddyber:
- Nu står han som et røvhul, men vi bliver nødt til at tale med ham om, hvad kan vi lære ved hans historie.
- Er han blevet klogere? Forstår han kritikken? Eller er han ligeglad? Og derfor synes jeg, at anonymisering er problematisk, og i yderste konsekvens kan det ende galt.
- Vi så i Sverige, at en teaterdirektør i 2018 tog sig eget liv, fordi han var offer for anonym bagvaskelse.
- Nej, frem med navnene og lad os tage diskussionen åbent, siger Adam Holm.
Ja, det er rigtigt. #metoo endte faktisk med flere selvmord. Nogle gange fordi beskyldte ikke engang helt kunne få at vide hvad de var beskyldt for.
Rygterne svirrede og det var ødelæggende.
Så der er flere gode grunde til at få sat navn på:
- for at beskytte andre kvinder
- for at modvirke at uskyldige rammes af rygter
- for at få den anklagedes udlægning
- for retfærdighedens og sandhedens skyld
Sofie Linde har givet bolden op, men vil ikke spille. Og derfor har hun måske skabt flere problemer for andre end hun har løst for sig selv.