Sex bliver nu i udgangspunktet ulovligt. Først med statens forhåndsgodkendelse bliver akten lovlig igen.
Tillad mig at forklare, men først en indholdsfortegnelse.
I disse tider bevidner vi en forandring så gennemgribende og altomfattende at få overhovedet får øje på den. Den skiller sig ikke ud fra noget - for den er, så at sige, det hele.
Denne forandring er sammensmeltningen af det personlige og det politiske domæne.
Det handler om os selv og vores relationer til hinanden
Ting som før opstod spontant i private sammenhænge skal nu være formelle og juridiske offentlige anliggender.
Det intime og private er blevet juridisk. Og dermed bureaukratisk formaliseret.
Køn, for eksempel, er nu noget juridisk som man selv kan vælge - hvis myndighederne siger god for det.
Selv børn skal kunne skifte køn mener regeringen. I hvert fald ‘juridisk køn’.
Så kan man anmode om kønsskifte, og så kan det bureaukratiske system imødekomme eller afvise dette meget personlige ønske ved at trykke på en knap og ændre cifre i personnummeret.
Først når det bureaukratiske system har været i aktion, er det juridiske kønsskifte realiseret.
Også borgernes sexliv bliver juridificeret. Og det er mit egentlige anliggende i denne sammenhæng. At gøre mig nogle tanker om den udvikling.
Denne udvikling tager nemlig fart med ny ‘samtykke’-baseret lovgivning på voldtægtsområdet.
Sex bliver først lovligt ved statens indblanding
Det juridiske begreb ‘samtykke’ bliver afgørende for om sex er kriminelt eller ej.
Tilstedeværelsen eller fraværet af en form for kontrakt mellem to eller flere parter inden en sexakt får afgørende betydning for om denne akt er acceptabel eller ej.
Hvor det førhen var det fysiske element omkring hvorvidt der var tvang involveret eller en misdæder på anden vis havde sat modparten ud af stand til at sige fra.
I udgangspunktet var sex ikke kriminelt før. Det bliver det fremover.
Fremover skal man sørge for at indhente et samtykke inden man går i gang med den fysiske akt.
Ellers er det kriminelt.
Det må logisk set betyde at sex i udgangspunktet nu er ulovligt. Først når kontraktren er på plads, ændres denne status formelt til ‘lovlig’.
Sex bliver nu kriminelt indtil man har indhentet det af loven påkrævede samtykke.
I den forstand skydes statens magt fremover ind mellem borgerne op til ethvert samleje.
Og kommer altså ikke længere først i spil efterfølgende, hvis der bliver brugt tvang, som tilfældet ellers var under den tidligere lovtekst.
Tilliden til borgeren som ansvarligt menneske er væk
Kernen er denne:
Hvad man førhen anså voksne mennesker for selv at være i stand til, det mener man nu ikke længere at de kan finde ud af.
Førhen var tanken at voksne mennesker, myndige borgere, kunne finde ud af sexlivet på en måde som respekterede personlige grænser uden at staten stillede krav om en bestemt juridisk procedure inden akten fandt sted.
Derfor var sex i udgangspunktet lovligt blandt voksne myndige personer.
Deri lå en tillid til at voksne mennesker rent faktisk var voksne.
Denne tillid er intet steds at finde med samtykke-baseret lovgivning. Her er staten med per default. Og ikke kun en instans som kommer på banen hvis der er urent trav på spil.
Og fordi man åbenbart ikke længgere mener at sex kan overlades til borgerne selv, så bliver man nødt til at gøre sex ulovligt i udgangspunktet - i sig selv.
Og først lovliggøre sex i det øjeblik at borgerne har gennemgået den dem af staten pålagte særlige juridiske procedure i form af gensidig samtykke-indhentelse.
Det er vitterligt en djøfisering af borgernes seksualliv.
Min overskrift er ingen overdrivelse, kære læser.
Staten får en større rolle. Den er hele tiden på banen. Ogg en forudsætning for at samleje kan gennemføres uden at det er kriminelt.
Det personlige fortrænges af det politiske
Det personlige og intime fortrænges - og borgernes eget ansvar gøres mindre. Det er paternalisme.
Eller måske snarere maternalisme, hvis man ser på hvem som især har været de drivende kræfter bag gennemførelsen af denne underkendelse af borgeren som voksent menneske man kan stole på.
Der er dog også fordele ved en sådan djøfisering af sexlivet. Det skal retfærdigvis med.
Man kan håbe på at formaliseringen er med til at klargøre nogle tilfælde som før lå i gråzonen.
Man kan håbe på at verbaliseringen, eller eventuelt skriftliggørelsen, af en før underforstået aftale nu bidrager til en samtale som igen medvirker til at færre bagefter føler deres grænser overtrådt.
Men det ændrer ikke ved at der finder en kontraktliggørelse sted. En djøfisering.
Akten formaliseres og akten reduceres
Afslutningsvist nogle tanker om hvad som kan tænkes at være drivende for den udvikling som pågår:
En formalisering af sexakten, som den vi med samtykkebaseret lovgivning bevidner, har seksuelle subkulturer for længst selv taget initiativ til.
Inden for subkulturen BDSM er samtykke det helt centrale. Måske fordi BDSM handler om magt - og at overgive magten.
Spørgsmålet er så om den nu mere generelle formalisering af seksuallivet, som gennemføres med samtykke-lovgivning, delvist opstår fordi man nu også opfatter almindelig sex som forbundet med magt.
#metoo ændrede magthavernes syn på sex
Et billede af sex som tæt forbundet med magt er i hvert fald blevet styrket af massemediernes årelange fokus på #metoo hvor magtfulde mænd misbruger netop deres magt til at opnå sex med kvinder. Sådan er fremstillingen.
I virkelighedens verden langt væk fra Hollywoods bonede gulve er billedet nok noget mere nuanceret. Og det er ikke altid sådan at mandens magt er central for seksuallivets udfoldelse eller mangel på samme.
Min pointe er at man muligvis har lovgivet med udgangspunkt i laveste fællesnævner. Gjort magtfulde mænds misbrug til det almindelige - altså skabt en forkert opfattelse af hvad sex normalvis er.
Min opfattelse er at netop dette syn på seksuallivet, at sex er noget som magtfulde aktive mænd presser passive kvinder til, fylder meget hos de politikere og organisationer som har presset på for djøfiseringen af seksuallivet.
Det er i hvert fald et billede som har fyldt massemedierne i årevis.
Sexlivet er også i høj grad blevet kommercialiseret
Den store fokus på sex i forbindelse med vores forbrug og stimulering af samme er også med til at trække sex over i det offentlige domæne. Showbizz spiller også en rolle her. Også dette trækker sex væk fra det personlige og jordbundne over i det mere merkantile. Og dermed det mere kontraktlige.
Når en sexkøber går til en prostitueret, så sættes der også ord og pris på. Og der laves en forhandling som udmøntes i en form for - går jeg ud fra - verbal kontrakt inden selve akten går i gang.
Også dette forhold minder om den moderne samtykke-baserede opfattelse af sex. Tingene skal forhandles på forhånd og kontrakten skal være på plads.
Det spontane og romantikken må vige
Opfattelsen af seksuallivet er også skiftet i takt med at det offentlige i stigendde grad blander sig i borgernes private affærer. Og i takt med at sex er blevet afkoblet fra forplantning.
Tidligere opfattede man jo sex som nært forbundet med forplantning, med kødest lyster, med dyreriget og det jordbundne. Og lidt i modsætning til det himmerligt rene eller hellige.
I dag er sex omvendt blevet det ophøjede. Det som forbindes med sublim nydelse.
Men der hvor det naturlige presses ud, der kommer det politiske ind og overtager tomrummet. Så djøfiseringen af borgernes personlige forhold og interaktioner skal uden tvivl ses i sammenhængg med politiseringen af det personlige.
Endelig fandt sex tidligere ofte sted inden for andre legale rammer. Nemlig under ægteskabet.
Denne institution tillægges ikke længere nogen særlig betydning, så på den vis er det ikke forunderligt at seksualllivet flyttes over i en anden ramme hvor staten får hovedrollen og skydes ind mellem partnerne og disses kropslige sammensmeltning.