Corydon håner Lykketoft: Han kan blive enormt provokeret af sandheden hvis den forstyrrer hans egen forfængelighed

Berlingske har en serie om Dong-salget og i den forbindelse har de talt med blandt andre Bjarne Corydon og Mogens Lykketoft.

Begge var markante i deres tid som aktive politikere, og begge spillede centrale roller - nogle gange endda hovedrollen - i forhold til at sælge ud af kritisk dansk infrastruktur.

Bjarne Corydon blev nærmest verdensberømt i Danmark for sin rolle i salget af DONG. Et salg som gav ham navnet Bjarne Corydong i folkemunde.

Også hans tilnavn Blå Bjarne blev bestyrket ved salget.

Men som en sidebemærkning kan nævnes at "røde regeringer" har solgt mere ud af statslig ejendom end borgerlige.

Det viste en gennemgang af 25 års salg af statslige aktieposter som BT foretog i 2014.

Mogens Lykketoft spillede hovedrollen i forhold til salget af TDC som daværende finansminister.

Også IT-infrastrukturen i form af kobbernettet mistede staten delvist kontrollen med ved den lejlighed.

Dette har Lykketoft dog efterfølgende fortrudt - det har han blandt andet fortalt til Computerworld kun få år efter salget.

Bjarne Corydon ser derimod ikke ud til at have fortrudt salget af DONG et sekund. Et salg som også mere ligner en succes for begge parter.

Corydon har efterfølgende haft en imponerende karriere i det private og medieverdenen - en "operativ" og ikke "bare" organisatorisk karriere som er ret få tidligere politikere forundt.

Lykketoft?

Ikke så meget.

Mogens Lykketoft har holdt sig til den politisk verden, fortsatte længe i Folketinget, blev formand her – og blev endda formand for FN's generalforsamling.

Bjarne Corydon blev altså modtaget med åbne arme i det private erhvervsliv, hvor Lykketoft fortsatte i den politiske verden.

Corydon ser ikke overraskende salget af Dong som en stor succes. Og sådan ser mange andre også på det - med større eller mindre forbehold.

Men Lykketoft har stadig ikke tilgivet salget af DONG og slet ikke at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs skulle involveres.

Ligesom Lykketoft fortryder sit eget salg af TDC, så ser han også salget af DONG med involveringen af Goldman Sachs som en fejltagelse. Eller i hvert fald var handlen økonomisk urimelig set med statslige øjne.

Men også politisk var den et problem for socialdemokratiet, mener han.

Og så får Bjarne Corydon ellers med grovfilen. Til Berlingske siger Lykketoft blandt andet om Corydon:

Corydon skal have den laveste mulige karakter, man kan få. Det skal han, fordi hans stædighed forhindrede staten i at få en endnu større fortjeneste, og fordi hans kraftige sats på Goldman Sachs var en politisk byrde, der var ved at slå regeringen ihjel

Denne ret grove karakteristisk og lave karaktergivning er Bjarne Corydon dog ikke sen til at svare tilbage på.

Corydon leverer hvad der må være retorikkens svar på et kinder-æg - hele tre ting i ét modsvar:

Lykketofts største problem er, at han kan blive enormt provokeret af sandheden, hvis den forstyrrer hans egen forfængelighed. Det sender ham ind i et post-faktuelt mørkeland, som ellers kun bebos af yderfløjene. Det er ekstra trist, når man husker hans bidrag til at privatisere, reformere og stramme op, da han selv var finansminister

Den replik får

1. udstillet det "hvis og hvis"-kontrafaktuelle hele Lykketofts tilgang til spørgsmålet om salget over Goldman Sachs

2. den peger på et problem som Lykketoft og mange andre får når det bliver svært at få realitet til at stemme med ideologi

3. og så henviser den meget elegant til hvad der kunne opfattes som hykleri og dobbeltmoral trods senere beklagelse

Lykketoft kan stadig. Men Corydon virker decideret skarp.

Corydon ligner mere og mere sejrherren her, mens Lykketofts fortrydelser på egne og andres vegn kommer i vejen for hans eget overblik.