Da jeg for et par år siden var i Danmark på juleferie, lærte jeg et nyt begreb.
Begrebet ”krænkelseskultur”.
Hvad betyder det, tænkte jeg, og kiggede i ordbogen. Her defineres det at krænke nogen som et overgreb, der begås mod en persons ære eller selvfølelse, fx af seksuel karakter. Krænkelse kan ifølge ordbogen også indbefatte overtrædelser af lovmæssige eller politiske forskrifter[i].
Fælles for disse forståelser er dog, at krænkeren har forbrudt sig mod et fælles normsæt, et sæt af grænser og regler, der i fællesskabets øjne ikke bør ignoreres. Når Misse Møhge eller fru bankdirektør Varnæs med adskillige tik ved øjnene udbryder ”Det er anstødeligt!”, så giver de først og fremmest udtryk for, hvad der i deres fællesskabsforståelse ikke er acceptabelt.
Men det er Matador.
I vores moderne udgave af det anstødelige er begrebet blevet individualiseret og selvcentreret.
Hvis jeg som individ føler mig krænket af en bestemt udtalelse eller gerning, så er jeg det per automatik. Konsekvenserne af dette skred i forståelsen af ordet krænkelse er allerede vidtrækkende:
Vi har set ledere af danske kulturinstanser undskylde for brugen af ”Den danske sang er en ung blond pige” i fællesarrangementer, fordi sangen bruger kombinationen af det lyse og det fagre som sprogligt billede på Danmark – ikke som en bogstavelig karakterisering af Danmark som samfundsinstans[ii].
Vi har set nye, censurerede udgaver af danske kulturperler som fx Halfdan Rasmussens børnerim[iii], og senest er der også opstået krav om, at DR ikke længere bør lade danskerne synge med på Shu-Bi-Duas danmarkssang, da teksten bruger ”de varme lande” som sproglig kontrast[iv].
Denne udvikling bliver mere og mere omfattende og i mine øjne mere og mere farlig.
For det første udgør den en reel trussel for dansk som sproglig udtryksform. Dansk er i forvejen under et så ekstremt pres fra engelsk, at forståelsen for syntaks, tegnsætning, orddannelse og udtale i den brede befolkning kan ligge på et meget lille sted. Forskning viser, at dansk kan ende som marginalsprog indenfor en overskuelig årrække, hvis tilsidesættelsen af danske ord og vendinger til fordel for de tilsvarende engelske fortsætter[v].
Dvs. at dansk kan ende i samme kategori som visse indianske stammesprog, hvor sproget i sin mest fyldestgørende, betydningsskabende helhed kun tales og skrives af et begrænset udsnit af befolkningen. Hvis vi nu også begynder at censurere sproglige billeder og kontrastskabende strukturer for at imødekomme en tendens i tiden, så er vi yderligere med til at afstumpe det danske sprog. Udtryksformer som ironi, sarkasme og humor bliver umuliggjort, og vi ender med flade, sikre, politisk korrekte former, som udvander sprogets nuancer og finurligheder.
I den seneste tid har debatten om ords anstødelighed så fået yderligere næring af de mange politiske protester. Det meget stærke ord ”racist” bruges nu i flæng om stort og småt. Værst af alt anvendes ordet som våben i en tiltagende kamp mod vores fælles historie og kulturarv, der synes at have som endemål at eliminerer alle de nuancer, der udgør grundstenene i forståelsen af vores samtid.
Vi må ikke glemme, at tankerne om nødvendige politiske ændringer, såsom slaveriets ophør og bremsningen af tyranniske samfundsideologier, først blev tænkt og nedskrevet af mennesker, som rent faktisk levede i den historiske virkelighed, hvor sådanne styrerformer var en realitet. At dømme deres ord ud fra krænkelseskulturens nye parametre er misforstået og resulterer i en forvanskning af vores fælles baggrund, der i sidste instans kun medfører rodløshed.
Vores sprog vil fortsætte med at skrumpe, vores kulturforståelse vil forsvinde i takt med sprogblomsterne, og vi vil udelukkende spejle os i mennesker, der mener og tænker det samme som os selv – og det vil for alvor være anstødeligt!
[i] Se https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krænke
[ii] Se https://www.dr.dk/nyheder/indland/underviser-paa-cbs-foelte-sig-kraenket-over-den-danske-sang-er-en-ung-blond-pige
[iii] Se https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/boernerim-uden-hottentot-gyldendal-fjerner-klassiske-rim-fra-kendt-forfatters
[iv] Se https://www.berlingske.dk/kultur/debattoer-i-skarp-kritik-dr-boer-holde-sig-for-gode-til-at-lade-danskerne
[v] Se https://aarsskriftet-critique.dk/2009/12/engelsk-indflydelse-pa-dansk/