Det har taget helt overhånd. Det med identitetspolitik på Københavns Rådhus.
To kvindelige borgmestre i København er så forhippede på at mele deres egen kage at de igen og igen gør sig selv til grin.
Det lykkedes dem endda i processen at gøre Berlingske grundigt til grin også.
Franciska Rosenkilde, som er kulturborgmester i København, og Ninna Hedeager Olsen, som er teknik og miljøborgmester i samme by, mener at kvinder bliver snydt for hæder og ære og hyldest.
De har talt om at det er en politisk opgave at skrive kvinder ind i historien. Det bliver Kleopatra nok glad for at høre.
Men i de to borgmestres øjne er kvinder altså blevet usynliggjorte.
Derfor vil de med tilbagevirkende kraft omfordele status fra mænd til kvinder. Og der er åbenbart stor status forbundet med at få en gade eller plads opkaldt efter sig.
Det viser sig dog hurtigt at kvinder faktisk allerede får tildelt næsten halvdelen af nye vejnavne. Og sådan har det været en del år efterhånden.
I forgårs blev Franciska Rosenkilde så af en lytter på P1 Debat bedt om at nævne nogle kvinder som hun mente burde have en vej eller plads opkaldt efter sig.
Hun nævner så syv kvinder.
Nu er det imidlertid sådan at hovedparten af de kvinder, som Franciska Rosenkilde mener er blevet snydt for den hæder der åbenbart ligger i at få en vej eller plads opkaldt efter sig, allerede har fået en vej eller plads opkaldt efter sig.
| Navn | Status |
|---|---|
| Inger Christensen | - |
| Tine Bryld | Har |
| Dea Trier Mørch | Har |
| Karen Volf | - |
| Bodil Koch | - |
| Natalie Zahle | Har |
| Natasja Saad | Har |
Således har de fleste af de kvinder, som Franciska Rosenkilde anser for forurettede, faktisk allerede den status som Franciska Rosenkilde mener at samfundet eller "patriarkatet" har berøvet dem for.
Mange kvinder går måske helt unødvendigt rundt på en forkert opfattelse af at vi her i landet snyder kvinder. Og at mænd bliver favoriserede.
Franciska Rosenkilde gør i hvert fald - det tyder hendes egne udtalelser på.
Og det er ærgerligt – for den opfattelse skaber en mistro mellem kønnene som der slet ikke er basis for.
Sagen om kvinder og vejnavne, og den måde som Franciska Rosenkilde og Ninna Hedeager Olsen er gået til den på, er et enormt godt eksempel på hvor forblændede mennesker kan blive af bestemte ideer.
I det her tilfælde handler det om en feministisk ide om at kvinder er blevet - og bliver - snydt for penge, magt og status. Især det sidste i denne sag.
Men er helt overbevist om at det er rigtigt, så man har slet ikke gjort sig den umage at tjekke Google Maps eller bare lige spørge sine mange folk om det nu også passer at den og den kvinde ingen anerkendelse har fået.
Deres opfattelse af kvinder, som nogen der hele tiden bliver snydt, er med andre ord stærkt overdrevet i forhold til hvordan det forholder sig ude i virkeligheden.
Men ideologiske mennesker har desværre sjældent behov for at afstemme deres opfattelser med virkeligheden. Og her bliver det afsløret hvor meget deres syn på verden afviger fra hvordan den rent faktisk er.
Sådanne folk er egentligt ikke gode at have siddende på magtfulde poster.