Gå til hovedindhold

Socialdemokrater: Sæt mænd der køber sex i fængsel

Af Lennart
Kildemedier
Straffen er for mild, mener de

Socialdemokratiske kvinder mener at sexkøbere er helt almindelige mænd - og de skal åbenbart i fængsel.

Der er ingen tvivl om at socialdemokraterne i Danmark, måske især de kvindelige som sidder med magten i partiet, ikke bryder sig om prostitution.

Det har vi set ved adskillige lejligheder.

I Sverige er socialdemokraterne dog foran. Her er det forlængst ulovligt at købe sex. Og i partiet er der mange som mener at sexkøb er overgreb, hvorfor sexkøb skal give fængselsstraf.

Nu er det faktisk i forvejen sådan at sexkøb i Sverige kan give op til et års fængsel, men det er ikke nok mener socialdemokraterne Heléne Fritzon, Annika Strandhäll og Carina Ohlsson.

De tre socialdemokrater indleder derfor deres forslag om mere fængselsstraf med disse ord:

den typiske sexkøber i Sverige er ofte en gift familiefader med godt job, hus og bil. Det er din nabo. Svenske mænd vælger bevidst når de udøver deres magt og køber udsatte kvinders kroppe.

Det minder meget om vores egen socialdemokrat Mette Frederiksens karakteristik af sexkøbere:

I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede

Blandt socialdemokratiske kvinder hersker åbenbart en forestilling om almindelige mænd render til luder ved enhver given lejlighed og køber "udsatte" kvinders kroppe.

Jeg kan oplyse disse kvinder om at det ikke passer.

Det er ganske enkelt fri fantasi fra disse kvinders side. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor disse kvinder nærer sådanne forestillinge om deres ligemænd - men det gør de åbenbart.

Enhver mand fra ægtemanden til familiefaderen til naboen, enhver mand er i disse kvinders øjne mistænkelig alene i kraft af sit køn.

Det er bemærkelsesværdigt, at de her hattedamer først får prostitution ulovliggjort og dermed presset under jorden, og så angriber de almindelige mænd for at købe "udsatte kvinder".

Hvem er det lige som har gjort de prostituerede udsatte?

Kan disse begavede socialdemokrat-kvinder slet ikke se deres egen rolle i at have skabt grobund for dårlige arbejdsforhold og i værste fald menneskehandel ved at presse prostitution under jorden hvor kriminelle gerne tager over?

Jeg tror ærligt talt ikke at disse kvinder evner at reflektere på den vis. Det ville jo kræve to ting:

  1. En evne til at tage ansvar for deres politik

  2. En evne til at se virkeligheden for hvad den er

Men det evner de ikke rigtigt. For disse socialdemokratiske kvinder er verden sort-hvid.

Mænd er slemme og kvinder er ofre.

Så enkelt er det.

Og så skal man da bare løse tingene ved at sende den gifte familiefader i fængsel sammen med hærdede kriminelle.

Som de tre socialdemokrater skriver:

Overtrædelse af sexkøbs-forbuddet giver i dag bøder eller maksimalt et års fængsel i Sverige.

En skærpet straf er derfor et vigtigt signal til potentielle sexkøbere. Straffen skal være mærkbar og give de alvorlige konsekvenser som en fængselsstraf indebærer

Og ved I hvad?

Det er egentligt tragi-komisk hvad der sker med Sverige på så mange områder. Et land som fuldstændig har mistet følelsen med sig selv.

Et land som har mistet retningen.

Til dels fordi ingen tør sige kvinder som dem her imod.

Ingen tør rigtigt sige at det måske er en dårlig ide først at presse prostituerede ned i underverdenen og så bagefter sende almindelige familiefædre i fængsel for at købe sex.

Det er jo det rene vanvid.

Heja Sverige!

Identitet

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.