Gå til hovedindhold

Sportsmaster raser over "tendentiøs" TV2-journalistik: "Nu er det nok!"

Af Lennart
Det er sjældent at en virksomhed bider fra sig i den grad

Normalt forsøger virksomheder at imødekomme kritik eller udglatte når pressen angriber.

Men ikke denne gang.

Ikke Sportsmaster.

Tværtimod er reaktionen fra Sportsmaster på TV2's fokus på virksomheden særdeles klar og skarp.

TV-kanalen har sat fokus på Sportsmaster i forbindelse med de såkaldte hjælpepakker til blandt andet detailhandel.

TV2 valgte at omtale Sportsmaster i forbindelse med hjælpepakker til selskaber ejet i skattely.

Sagen er bare den at selvom TV2 nævner Sportsmaster og bruger et billede af en Sportsmaster-butik til at illustrere artiklen, så erkender TV2 selv at der for Sportsmaster vedkommende ikke er "dokumentation for skatteunddragelse".

Sportsmaster retter derfor via Facebook selv direkte henvendelse til danskerne på følgende vis:


Nu er det nok! TV2’s journalistik er tendentiøs og rammer os og vores medarbejdere hårdt.⁣

  • Vi har dansk CVR-nummer og beskæftiger mere end 1000 dygtige medarbejdere.⁣

  • Vi har dansk overenskomst og danske kontrakter.⁣

  • Vores ejere har tilført et trecifret millionbeløb til Danmark for at redde selskabet.⁣

Sportsmaster oplyser også at deres medarbejdere oplever dårlig behandling på grund af TV2's artikel:

Behandl vores medarbejdere ordentligt: ⁣
Vores medarbejdere i kundeservice mv. bliver i disse dage talt grimt til og kaldt grimme ting af personer, der tror SPORTMASTER snyder. Det gør vi ikke og vores medarbejdere har fortjent at blive talt ordentligt til. De kæmper sammen med os for at vi klarer COVID-19-krisen og bevarer vores arbejdspladser.⁣

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.