Gå til hovedindhold

Vil øge afgiften på benzin med 10 kroner

Af Lennart
Kildemedier
Grønn Ungdom er ikke bange for at give den gas
De skal være mener dyrere at køre bil, mener norsk ungdomsparti

Det norske ungdomsparti, Grønn Ungdom, vil sætte tempo på udfasningen af benzin- og dieselbiler.

Det vedtog partiet på et landsmøde i weekenden, ifølge Nettavisen.

Partiet har nu som politisk mål at afgiften på benzin skal sættes op med ikke mindre end 10 kroner per liter.

De vedtog også at salg af "fossile" varebiller og busser skal forbydes inden 2023. Andre biler, som kører på benzin eller diesel, skal forbydes så hurtigt som muligt.

Forslaget kommer på et tidspunkt hvor olie- og benzinpriser falder hurtigt på grund af faldende efterspørgsel i forbindelse med den verdensomspændende coronakatastrofe.

Norge er selv et olierigt land og har som sådan ikke nogen interesse i at efterspørgslen på olie falder rundt om.

Ikke desto mindre ønsker det lille ungdomsparti altså at udfase fossile brændstoffer. Selvom det næppe får nogen større betydning for klimaet da Norge i forvejen er blandt de små udledere af drivhusgasser.

Moderpartiet, Miljøpartiet De Grønne, er i Stortinget i Norge. Og det må vise sig om de har tænkt sig at gå videre med det vidtgående forslag eventuelt i en formildet udgave.