Gå til hovedindhold

Du kan ikke begrænse smitte uden at begrænse bevægelse

Af Lennart
Smittespredning og transportaktivitet er uløseligt forbundne - men vi har en fordel

Da jeg i slutningen af januar advarede om at epidemien med ny corona-virus kunne blive slem, der skrev jeg også dette:

På nogle områder er vi i dag bedre rustet. Men verden er også mere globaliseret og folk rejser jorden rundt.

Og på den måde kom smitten jo hurtigt til os.

Men hæft dig lige ved den første sætning også:

På nogle områder er vi i dag bedre rustet

Her er det oplagt at anføre at vi i dag nemt kan bevare kontakten med hinanden uden at opsøge hinanden.

Vi kan med vores mange elektroniske hjælpermidler nærmest være sammen uden fysisk at skulle besøge hinanden.

En del kan endda passe deres arbejde hjemmefra.

Disse fordele bør nu udnyttes til det maksimale:

Hold kontakten elektronisk, men lad være med at rejse rundt.

Arbejde hjemmefra, hvis du kan.

Vi kan nemlig ikke begrænse smittespredning uden at begrænse bevægelse.

Transport- og rejseaktivitet bør derfor begrænses til det nødvendige.

Men hvad så med alt det nødvendige i forhold til at holde samfund og infrastruktur kørende?

Der er mange mennesker som udfører essentielt arbejde der kræver at de bevæger sig fra sted til sted.

Der virker det ikke at de bliver forhindrede i at bevæge sig. Så der skal der en anden strategi til - og det vender jeg forhåbentligt tilbage til.

Den her opfordring handler om at alle, som har mulighed for at blive i lokalområdet, gør det!

Målet er at der ikke opstår for mange nye smitteklynger samtidigt.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.