Tre programmer i rap, så jeg.
Alle tre var i opposition til natur og tradition. Alle tre var “gender queer”.
Læs med her hvor jeg anmelder tre programmer fra en tilfældig morgen med Ramasjang:
Jeg tændte for Ramasjang omkring kvart over syv i morges. Det første program jeg så fra start var Oda Omvendt.
Oda Omvendt
Oda Omvendt?!
Men hvor omvendt er Oda når det kommer til stykket?
Den hvide onde mand er selvfølgelig pædagog på “sort stue”. Så er linjen ligesom lagt rent politisk.
Det er dog naturligvis en dreng som syr. Ikke en pige.
For vi ved jo alle at det mest er drenge som syr og den slags.
Didrik Drage
Efter Oda Omvendt kom så Didrik Drage. DR kan bare det der med allitterationer.
Også her var der byttet om på tingene.
Han-dragen havde i hvert fald en mandestemme - men var klædt ud som prinssese med lyserød læbestift. Og spørger så:
“Hvorfor skal jeg altid være prinsesse?”
Ja, det må du nok spørge om, drage. Men sådan er det at være han-drage på DR.
Motor Mille
Og så følger Motor Mille - kvinden som interesserer sig vildt meget for maskiner.
Jo, de findes da i virkeligheden, men det er et fåtal.
Også her vender DR op og ned på tingene.
Det er såmænd et godt nok program. Det kan de alle være.
Men mon ikke det - trods DR’s ihærdige forsøg på manipulation af børnene - er drenge som finder programmets emne mest interessant?
Det gætter jeg på.
Man mærker hensigten
Man kan sige at det kulturradikale Danmarks Radio gør en meget systematisk indsats for at negere det man kunne kalde “traditionelle kønsroller”.
Man vil meget gerne enten modvirke disse - eller bytte helt om på dem.
Problemet med ordet kønsroller er naturligvis bare at det allerede spiller på de kulturradikales præmisser.
For drenge og mænds interesse for maskiner og mekanik er ikke bare en påtaget rolle. Den er kodet i vores natur.
Derfor vil Danmarks Radios indsats for at “queere” vores børn også i det store hele slå fejl.
Men det er da tankevækkende at se hvor stort et arbejde DR gør for at modarbejde natur og tradition.
DR henvender sig direkte til børn med en manipulerende palette af programmer.
Selvom programmerne kan være udmærkede hver for sig, så mærker man som voksen tydligt den samlede hensigt - og bliver lidt forstemt. For nu at parafrasere Goethe.