Rart med en politiker som kan tænke og skrive uden om medieboblen i København.
Det er selvstændig tænkning vi her bevidner - efterhånden en sjældenhed fra politikerne her i landet.
Det er konservative Rasmus Jarlov, tidligere erhvervsminister, som sætter tingene i proportion.
For på Facebook skriver han om den igangværende debat om akademikerkvinders problemer med at finde mænd som de mener er gode nok til dem:
Jeg er med på, at det er synd for smukke akademikerkvinder, at der ikke findes ret mange mænd, som interesserer dem (og at disse mænd ikke nødvendigvis er interesseret i dem, fordi mænd vægter andre kvaliteter).
Men jeg synes faktisk, det er mere synd for de hundredetusindvis af mænd med lav uddannelse, lav status og lav indkomst, som er samfundets største tabere og som empirisk set oftest ender ensomme og barnløse, fordi ingen kvinder vil have dem.
Ja, medierne er jo navlepillende. Så det kommer meget til at handle om storbykvindernes karriere- og partnerproblemer.
Det er en meget fin og relevant mediekritik som Jarlov giver.
Han bruger også ordet'absurd' i opslaget. Dette ords nyvundne popularitet må vi takke statsminister Mette Frederiksen for.
Personligt synes jeg det er fint at Katherine Diez har rejst problematikken og fortalt ærligt om sine overvejelser.
Dels har hun jo som alle andre ret til at brokke sig - dels er der almenmenneskelige indsigter at hente i hendes skriverier. Ikke mindst om emner som hypergami.
Problemet ligger i det bredere mediebillede som er forskruet. Og hvor proportionerne er helt væk.
Livet er svært. Og på nogle områder er det blevet sværere - selvom vores levestandard er steget og steget.
Det problem Katherine Diez er inde på er spejlbilledet af det Rasmus Jarlov tager op.
Mænd og kvinder har sværere ved at finde sammen og holde ved hinanden.
Det er naturligvis et enormt problem for enhver kultur.
Og vi har kun set starten på det.