Mange danskere afskyr Donald Trump.
Mange afskriver Donald Trump som et barn.
David Trads mener at Donald Trump er vanvittig.
Og Donald Trump er da også en atypisk politiker.
Men de fleste Trump-analyser i danske medier er useriøse, misvisende og mangelfulde.
Her er et skema som viser forskelle og ligheder mellem Donald Trump og den typiske politiker:
| Trump | Typisk |
|---|---|
| Direkte | Fordækt |
| Folkelig | Elitær |
| Uhæmmet | Formel |
| Outsider | Udvalgt |
| Storhed | Styring |
| Løgnhals | Løgnhals |
Vi gennemgår tabellen:
- Den Direkte Trump
- Trump er Folkelig
- Trump er Uhæmmet
- Trump er Outsider
- Trump er Storhed
- Trump er en løgnhals
Og nu går vi mere i detaljer:
Den Direkte Trump
Trump taler direkte til borgerne.
Mest på twitter. Udenom medier og spindoktorer og kommunikationskonsulenter og særlige rådgivere. Den står i modsætning til den typiske politiker der i dag kun delvist kommunikerer direkte.
Man kunne også sige at Trump er "umedieret" og umiddelbar. Dette hænger også sammen med et andet træk som jeg har listet, og som vi vender tilbage til - det uhæmmede.
Men 'Direkte' henviser også til noget andet ved Donald Trump:
Trump er åben om sine ambitioner. Åben om hvad magt er og kan. Andre politikere prøver ofte at pakke magten ind eller dække den til. For magten er ikke altid pæn eller rar. Og det anses for upassende at tale om den eller stå ved at man har den. Derfor kamuflerer man den.
Trump står ved magten og sine ambitioner, hvor den typiske politiker herhjemme helst formulerer sig mere vagt og indirekte - og ja, formelt.
Trump er Folkelig
Med folkelig mener jeg simpelthen at Trump ønsker alles anderkendelse - hvorimod den typiske karrierepolitiker, vi kender for eksempel i Danmark, hovedsagelig ønsker anderkendelse fra ligemænd og overordnede.
Det hænger også sammen med det jeg skrev ovenover. At Trump kommunikerer direkte med folket, hvor vores egne politikere taler til folket gennem profesionelle "ligemænd" - eller i hvert fald et lag som kender den mere faglige jargon som Trump i det store hele springer over.
Dansk politik er blevet meget elitær og professionaliseret, eller djøfiseret om man vil. Amatører har sjældent adgang til de øverste rækker. Trump er en amatør i politik.
Trump taler i et hverdagssprog, og han siger hvad der falder ham ind. Det gør ham folkelig. Under valgkampen holdt han enorme vælgermøder hvor han kunne stå som centrum og se sine kommende vælgere i øjnene og tale direkte til dem.
Trump vil gerne gøre indtryk på og respekteres af menigmand - af de mange. Han er kvantitativt anlagt. Hvor den typiske danske politiker gerne vil gøre indtryk på og respekteres af kolleger - nationalt og internationalt. De er kvalitativt anlagte.
Trump er Uhæmmet
De fleste politikere er kontrolerede og formelle. Det opfattes af mange som statsmandsagtigt. Det er Trump ikke. Han er uhæmmet grænsende til - og nogle gange over grænsen til - det skandaløse.
Han sviner modstandere til. Angriber dem med alt hvad han har verbalt. Angriber på udseende.
På den måde er Trump grænseløs. På et tidspunkt under valgkampen angreb Trump endda en kvinde på hendes menstruation. Noget som normalt er decideret tabu.
Dette giver naturligvis Trump mange fjender. Og det er nok en af de egenskaber ved ham som er mest usympatisk. Han virker opfarende og ude af kontrol, og angriber arrigt og uhæmmet.
Dette skal sættes i kontrast til de indirekte politikere som har lært at pakke budskaberne ind. Særligt de mere ubehagelige.
Som vi ved, så kan politikere også herhjemme stikke dolke i ryggen på hinanden - men det er som regel på en noget mere sofistikeret facon. Man holder mere på formerne.
Trump er Outsider
Donald Trump var aldrig en del af det politiske etablissement. Han har aldrig været valgt til "political office" før, og han har heller ikke nogen militærkarriere.
Det gør ham meget atypisk som politiker på det niveau han har nået i USA.
Denne "mangel på tilknytning" står i skærende kontrast til de fleste politikere også herhjemme. Den typiske politiker har været i politik siden ungdomsårene og er skolet i politisk stil.
Hvor Trump er outsider, er vores egne politikere "udvalgte" - sorteret gennem en lang forudgående politisk proces inden de kommer på stemmesedlen.
Trump formåede at vende sin outsider-status til en fordel i valgkampen, fordi mange er trætte af det etablerede politiske system. Og alt det som hører med i Washington.
Trump er Storhed
Mange opfatter Donald Trump som et barn - og David Trads mener at Trump ganske enkelt er en galning.
Han er naturligvis ingen af delene. Men han er svært optaget at storhed. Også sin egen. Og hvis manden nærmer sig en form for vanvid, så er det megalomani. Altså storhedsvanvid.
Men storhed skal forstås i en amerikansk sammenhæng. Ikke en dansk. Hvor vi danskere har hygge, der har amerikanerne "greatness" som en del af deres nationalsjæl.
Derfor passer Trumps personlige ambitioner udmærket med nogle ambitioner han kan bruge som motivation af vælgere i en politisk sammenhæng. Han vil genvinde USA's fortidige storhed.
Og her er den underliggende, og til dels løgnagtige, præmis jo at USA skulle have tabt denne storhed. Men sådan føler mange nok at det er gået. Og politik handler lige så meget om følelser som om fakta.
I Danmark er der ikke rigtigt nogen store armbevægelser eller ambitioner i politik længere. Ikke noget egentligt drive bag. Ingen ønsker om for alvor at løfte landet. Ingen selvhævdelse.
Her i Danmark er der gået styring i det. Det handler om at man vil vedligeholde og administrere en model som man åbenbart mener er optimal som udgangspunkt, mens man lukker øjnene for den verden som stikker af rundt om.
Kort sagt: Trump trykker på speederen, mens danske politikere kæmper om at dreje på rettet uden at kunne nå pedalerne.
Trump er en løgnhals
Ja, på dette punkt er Trump nøjagtigt lige som 99 procent af alle andre politikere. Så det punkt adskiller ham ikke fra de andre.
Det er også mest taget med for at slå fast, at man som politiker enten direkte eller indirekte skal være i stand til at forføre og forlede.
Og fortælle historier - gerne løgnehistorier - som sætter gang i folks følelser og får dem ned i stemmeboksen. Om man så nogensinde gør alvor af alle de valgløfter eller de bliver til løgne, det er en anden sag.