Flere kvinder lægger afstand til feminismen, der jo ellers påstår at tale deres sag. Det har fået en af ideologiens fremmeste fortalere til at fare i flint.
I stedet for at åbne for kritik affejer Henrik Marstal kvindelig modstand mod feminismen som udtryk for en psykologisk brist:
De kritiske kvinder besidder simpelthen ikke den fundamentale menneskelige egenskab empati, lader Marstal os forstå i et blogindlæg på Politiken.dk.
Marstal forholder sig overhovedet ikke til den konkrete kritik, som kvinderne kommer med, men fratager i stedet sine modstandere medmenneskelighed.
Dermed nedgør Marstal kvinder, der tør tænke selv og gå op imod den ideologi, han har gjort sig til talsmand for gennem den senere tid.
Ved at fjerne fokus fra argumenterne og i stedet flytte det over på en påstået karakterbrist, fratager Marstal sin modstander dømmekraft og rationalitet. Simpelthen.
Er rationalitet forbeholdt feministiske kvinder, Marstal?
Skal en kvinde være feminist - og dermed enig med dig - før du kan tage hende seriøst, Marstal?
Marstal sygeliggør de kritiske kvinder, og han afslører sig selv i processen. Marstals sympati for kvinder er tydeligvis mindre end hans sympati for den ideologiske feminisme.
Og der er naturligvis ikke det mindste hold i Marstals anklage om mangel på empati hos kvinder, der kritiserer feminismen. Tværtimod.
De kvinder, der siger fra over for feminismen, er ofte netop meget empatiske. Deres empati er blot ikke begrænset til det ene køn. De ved, at drenge og mænd også har deres at kæmpe med. At verden er mere kompliceret end den sort hvide udgave, som Marstal og hans ideologiske kampfæller dyrker, hvor kvinder er ofre og mænd krænkere.
Så det er næppe manglende empati, der forklarer, hvorfor kvinder er begyndt at kritisere feminismen.
Måske er de kritiske kvinder simpelthen bare ikke enige i den kurs, toneangivende feminister har udstukket gennem de senere år.
Måske mener disse kritiske kvinder ikke, at kvoter er vejen frem.
Måske mener disse kritiske kvinder ikke, at kønnet er en social konstruktion.
Måske ønsker disse kvinder simpelthen ikke, at andre skal tale for dem.
Disse kvinder kan have tusind gode grunde til at kritisere feminismen. Og det bliver Marstal nødt til at forholde sig til, hvis han vil tages alvorligt.
Alle har ret til at tale for sig selv.
At beklikke kvinders menneskelighed, blot fordi de ikke holder sig til den feministiske partilinje, er faktisk temmeligt mandschauvinistisk og sexistisk.