Politiken bruger ordet eksperter om folk der ikke er eksperter.
For ikke så længe siden rettede Politiken en bred kritik mod nye medier.
Man havde sjovt nok stort set udelukkende medier som værdipolitisk ligger til højre for Politiken selv i det kritiske søgelys, men lad den ligge for nu.
Man beskyldte i hvert fald flere navngivne nye medier for at være junkmedier som lavede junknyheder.
Og der var bestemt hold i en del af kritikken som mange af de nye medier også tog til sig. Helt eller delvist.
Men hvad med Politiken selv? Hvordan forholder den store, gamle avis sig til kritik?
Det får du et aktuelt eksempel på her.
For i dag rettede jeg nemlig henvendelse til Politiken omkring en overskrift som de valgte at udstyre et debatindlæg med.
Ligestillingseksperter til ny regering: Giv kvinder taletid om forsvar og økonomi, og lad mænd tale om børn og familie
Problemet er bare at dem som har skrevet indlægget ikke er ligestillingseksperter. Et par af dem har måske en mængde erfaring og ekspertise på ligestillingsområdet, men reelt kan hovedparten af dem ikke betegnes som eksperter på området.
De er derimod alle medlemmer af en komite udpeget af en af Danmarks mest magtfulde interesse-organisationer, Djøf.
En komite hvis opgave det er at overvåge de Djøf-lakajer som op til valget underskrev Djøfs såkaldte ligestillingsløfte og nu sidder i Folketinget.
I virkeligheden kan måske en ud af de seks medlemmer af komiteen betegnes som ligestillingsekspert, omend en ret tvivlsom en af slagsen. Nemlig Sara Louise Muhr, som i øvrigt er den eneste som Djøf selv hæfter ekspert-etiketten på.
Med en meget stor portion god vilje kan allerhøjest tre af komiteens medlemmer karakteriseres som ligestillingseksperter.
Men Politiken valgte altså at omtale alle seks som ligestillingseksperter.
Hvornår er man ekspert? - når man skriver i Politiken ;)
Men det er jo misvisende at omtale folk som ikke er eksperter som eksperter.
Men det afviser Politiken gennem debatredaktør Mads Zacho Teglskov fuldstændigt:
skal jeg svare direkte på dit spørgsmål, så er svaret ’nej, overskriften er ikke misvisende’
Ifølge ham er det ikke misvisende at bruge ekspertbegrebet til at omfatte samtlige medforfattere på indlægget i Politiken:
For mig er det en meget snæver definition af ekspertbegrebet, hvis det alene kan bruges om forskere eller ansatte på de højere læreanstalter, men ikke kan bringes i spil over for kilder, der beskæftiger sig professionelt med et emne med udgangspunkt i ledelse eller anden daglig praksis, som det er tilfældet her.
Nu havde jeg heller ikke foreslået at ekspertbegrebet skulle gå på hvorvidt man var forsker eller ansat på de højere læreanstalter.
Jeg havde blot konstateret at hovedparten af forfatterne på indlægget ikke var ligestillingseksperter i den forstand man bruger ordet - nemlig som nogen der har en udpræget grad af specialiseret viden inden for et bestemt område.
Politiken gør definitionen af eksperter meget bred her, så den kan omfatte alle skribenterne.
Jeg har selv beskæftiget mig meget med ligestilling, men kalder ikke mig selv ligestillingsekspert, og det gjorde Politiken heller ikke da de udgav min kritik af Kvinfo for en del år siden.
Det er bekymrende at Politiken efter forgodtbefindende kan stramme og løsne ekspertbegrebet alt efter hvordan det passer ind i sammenhængen - og hvem man ønsker skal opfattes af det.
Hvis Politiken deler den holdning som kommer til udtryk, så kan Politiken vælge at hæfte etiketten "ekspert" på skribenterne, så indlægget får en højere autoritet ad den vej.
Hvis Politiken er uenig kan man undlade at anvende etiketten så bredt som den er blevet her.
Ordet ekspert er forbundet med autoritet og troværdighed.
Men det er jo en falsk måde at øge troværdigheden af skribenterne på, når de rent faktisk ikke er eksperter. Det er falsk varebetegnelse.
På den måde udvander Politiken ordet "ekspert". Og politiserer det. Og så mister det med tiden sin troværdighed og betydning - og den autoritet som tidligere har været forbundet med det.
Uanset hvor mange bortforklaringer Politiken kommer med, så er det altså misvisende at kalde alle mulige for eksperter bare fordi dem man kalder det understøtter et synspunkt man sympatiserer med.
En af dem, som Politiken omtaler som ekspert i ligestilling, ved så lidt om det at han kom helt galt i byen da han prøvede at udtale sig kategorisk om resultatligestillings betydning for virksomheders performance. Det er Morten Hübbe og han påstod:
Alle undersøgelser viser, at virksomheder med en mere ligelig fordeling af køn skaber bedre bundlinje og bedre resultater. Vi har brug for flere kvindelige ledere for at stå stærkere og gavne vores forretning
Denne kategoriske og ignorante udtalelse står i skærende kontrast til hvad en ægte ekspert på området fortæller.
Den kvindelige amerikanske ekspert og forsker i ledelse Katherine Klein opsummerer resultaterne af en lang række meta-studier således:
Rigorous, peer-reviewed studies suggest that companies do not perform better when they have women on the board. Nor do they perform worse. Depending on which meta-analysis you read, board gender diversity either has a very weak relationship with board performance or no relationship at all.
Så meget for Politikens såkaldte ligestillingseksperter.
Vi takker under alle omstændigheder Mads Zacho Teglskov for at have taget sig tid til at svare.