Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Det er ikke børnenes tarv der tilgodeses – det er statens behov for at styre mennesker

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Det er ikke børnenes tarv der tilgodeses – det er statens behov for at styre mennesker

Skrevet af Gunnar Langemark

Socialdemokratiet er jo kollektivister

Vi så Mette Frederiksen forleden dag, da hun proklamerede at alle deres kandidater, selv ordførerne, skal cleare med hovedkontoret før de siger noget til pressen.

Hun mente det var 'professionel ledelse'.

Jeg ved ikke hvilke 'professionelt ledede' virksomheder hun har arbejdet for. De fleste steder har man tillid til, at dem man har betroet en stilling, faktisk også er i stand til at varetage ansvaret, uden konstant at 'få lov' af topledelsen.

Men der er ingen individer og ingen mennesker i Socialdemokratiet. I socialdemokratiet er 'fællesskabet' Gud.

Og med 'fællesskabet' menes en centralt ledet flok af viljeløse slaver.

Mette Frederiksen gik endda så vidt som til at sige, at hun jo også selv fulgte 'partiets linje' og afklarede hvad hun sagde med partiet.

Man kan så spekulere på hvad man overhovedet skal med personlige stemmer og med kandidater.

Men socialdemokraterne kan ikke lide mennesker, som tror de selv betyder noget.

Det er derfor man gennemførte en skolereform med 'heldagsskole'. For på den måde har forældrene ikke så gode chancer for at påvirke børnene. Det er staten der 'ejer' vores børn. De er statens ejendom.

Og det er derfor man har sat konkrete mål for at FLERE BØRN SKAL TVANGSFJERNES fra hjemmet. Ikke at man vil øge mulighederne for at tvangsfjerne børn der vantrives. Nej, målet er konkret at fjerne flere - uanset behov.

Og det er derfor man har planer om mere eller mindre at tvinge alle børn i institution. Man kan høre argumenter om sociale, sproglige og den slags behov.

Men socialdemokraterne sætter igen ikke som mål, at flere børn der HAR disse behov - skal i institution. Nej, de sætter som mål, at ALLE børn skal - uanset behov. Uanset om de trives.

Det er ikke børnenes tarv der tilgodeses.

Det er statens behov for at styre mennesker, indoktrinere dem og hjernevaske dem, så de ikke kender andet end at følge flokken.

Det er statens behov for, at der kommer så få 'individualister' som overhovedet muligt.

Hvis man har en individuel holdning og tager individuelt stilling og opfatter sig selv som et individ der er uafhængigt af hvad socialdemokratiet dikterer man skal mene og gøre - så skal man passe på. Og man skal i hvert fald passe på sine børn.

For socialdemokraterne kommer efter dem. Når Mette Frederiksen gerne vil være 'alle børns statsminister', så skal I forstå det meget meget bogstaveligt. Det handler ikke om omsorgen for børnene.

Det handler om magten over dem.

Del Det er ikke børnenes tarv der tilgodeses – det er statens behov for at styre mennesker