Gå til hovedindhold

Rasmus Paludan, han må da være den ondeste nazist i historien? 

Af Morten

Nej.

Nej, Rasmus Paludan kan ikke på nogen rimelig måde kaldes nazist!

Det er altid muligt at trække en enkelt ting ud og sammenholde den med Hitler, Stalin, Stauning eller hvem man nu anser for en forfærdelig historisk menace.

Sagen er bare at Stram Kurs faktisk ikke deler tankegods med nazisterne i noget større omfang, tværtom deler han mindre end de fleste. Det gør ham ikke nødvendigvis til en flink fyr - just a different kind of monster.

Lad os se på hvordan Stram Kurs ideologisk ser ud i forhold til nazismens kernepunkter:

1. Racisme var helt essentielt for nazisterne og det de hadede var noget en person var, ikke noget han kunne ændre. En jøde som konverterede var f.eks stadig en fjende, truslen lå i blodet. Paludan er slet ikke racist. Til gengæld rangerer han efter etnografi/kultur. Han er f.eks vældigt glad for Naser Khader uagtet at manden er muslim. Man kan med andre ord godt tilpasse/assimilere sig til at være acceptabel -> det handler om identitet og jo tættere en person er på den "danske identitet" Stram Kurs definerer som ideel, des bedre kan de lide ham. I den forbindelse er religion, hudfarve og oprindelse ligegyldig. Det kan potentielt skabe alskens konflikter og katastrofer at tænke som Stram Kurs, men det er stik modsat nazistisk ideologi.

2. Nazister ønskede national styrke, identitært orienterede nationalister som Rasmus Paludan argumenterer udfra en indbygget kulturel svaghed. Altså, for nazisterne gjalt det om at racen blev den stærkeste og herskede over andre. Derfor var de militarister, forherligede fysisk styrke osv. Paludans argument er det modsatte -> han argumenterer for at vestlige demokratier kulturelt er værdighedskulturer/kulturkristne med tradition for at vende den anden kind til - derfor er de vestlige kulturer dømt til at tabe til æreskulturer som de islamistiske (og den nazistiske) hvor man fremfor at vende den anden kind til forsøger at dominere, nedgøre eller angribe sin modstander. Paludans løsning er så at fordrive æreskulturen og genskabe en homogen værdighedskultur. Det er stik modsat nazismen.

3. Metoden/målet. Nazisterne ønskede en permanent stor omfordelende og regulerende stat, både fordi de faktisk var en racistisk perversion af socialister og fordi de opfattede det som metoden til at indoktrinere/kontrollere deres egne og fordrive "fremmed blod". En stor stat er altså både et mål og et middel for nazisterne. Paludans mål er tilsyneladende det modsatte. Han ønsker en minimal stat med et minimum af regulering/omfordeling/indgriben - men efter hans mening kræver det kulturel/identitær homogenitet da en stærk statsmagt ellers konstant vil kræves bibeholdt for at brødføde "importerede kulturer" udenfor arbejdsmarkedet, kontrollere de utilpassedes kriminalitet osv. Så den lille stat/maksimale negative frihedsrettigheder er et  mål hos Rasmus Paludan. Han udtrykker det i slogan form som "mest mulig lykke for flest mulige etniske Danskere". Metoden er at fordrive dem der efter hans mening står i vejen. Igen, det er helt omvendt af nazistisk ideologi.

4. I samme boldgade: Nazisterne ønskede at underkaste produktionsmidlerne til statens behov, med nationalisering af hele sektorer undervejs for at opnå det mål. Paludan ønsker maksimale negative frihedsrettigheder og dermed minimal statslig indgriben i økonomien og slet ikke noget statsligt ejerskab. Den forskel skaber i sig selv to helt forskellige samfund.

5. Nazismen var ekspansiv. Ideen var at én race erobrede verden eller også døde den. Paludan og de fleste identitære er klassiske protektionistiske nationalister. De vil ikke ekspandere, de vil tværtimod være i fred i deres lille homogene smørklat. De vil på Trumpsk vis bygge en mur, ud af flest mulige internationale relationer/forpligtigelser osv. 

Man kan pege på mange flere for de to ting er helt fundamentalt forskellige så snart man kigger under overskrifterne. Det er ikke nogen normativ vurdering. Man kan sagtens være et forfærdeligt menneske og helt galt på den ideologisk uden at være nazist. Kan vi ikke bare kalde ham nazist alligevel. Så kan folk rigtig forstå hvilken grim fyr han er? NEJ! Al debat bliver meningsløs. Vi kan ikke kende forskel på hverken ven eller fjende, godt eller ondt hvis vi sætter forkerte labels på alting. 

Rasmus Paludan kan muligvis være tiltrækkende for nogle liberale/libertarianere med minimalstats ideer, paroler om frihedsrettigheder og personligt ansvar, men det er dog værd at bemærke at medens han langtfra er nationalsocialist er det heller ikke en libertariansk bannerfører vi har at gøre med. Den identitære del af nationalkonservatismen har fællestræk med liberalismen på nogle stræk, men det er blændværk og blålys. En frihed fra staten som kræver statslig tvangsdeportation af egne statsborgere i tusindvis er hverken fri for staten eller i det hele taget fri. Tvang og totalitarisme fører ikke til frihed uanset hvad utopiens paroler hævder, uagtet om paradis er kommunistisk eller anarkistisk.

Det er fint at være enig eller uenig med Stram Kurs. Men bekæmper du ham fordi han er nazist har du allerede tabt, at misforstå fjenden fundamentalt kan kun føre til nederlag.

Identitet

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.