Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Pia Kjærsgaard smider baby ud af Folketinget

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Pia Kjærsgaard smider baby ud af Folketinget

Skrevet af Lennart Kiil

Der udspiller sig lige nu et stort kvinde-drama på Christiansborg.

Ifølge Pernille Skipper så smider Pia Kjærsgaard Mette Abildgaard ud af Folketingssalen.

Det gør Pia angiveligt fordi Abildgaard havde sin baby med. Lad os se hvad Skipper skriver på Facebook

Pia Kjærsgaard har lige smidt konservatives Mette Abildgaard ud af folketingssalen, fordi hun havde sin lille baby. Det er godt nok vildt!

Al opbakning til Mette. Jeg har selv flere gange tænkt, at jeg måtte tage min lille datter med derned. Det kan umuligt genere nogen, så længe der ikke er skrig og skrål. Og det er da gammeldags at tænke, at børn ikke må ses eller høres overhovedet, hvis man skal holde på formerne.

Du kan selv finde Skippers opslag på Facebook her.

Pia Kjærsgaard er en central figur i det store kvinde-drama på Christiansborg lige nu. Men Pia er jo også formand.

Det sjove er at Pernille Skipper skynder sig på Facebook for at udtrykke sin harme og forargelse. Velvidende at dette vil give hende en kolossal opbakning blandt de kvindelige vælgere.

Well played, Skipper. Men I kunne jo også have løst den internt, ikke?

Hvorfor er det første du gør at løbe til tasterne?

Mette Abildgaard har også en kommentar på Facebook i sagen. Og det giver trods alt mere mening da det jo er hende og hendes baby som er blevet smidt ud:

“Du er uønsket med dit barn i folketingssalen!” - sådan lød beskeden i dag til Esther Marie og jeg fra Folketingets formand Pia Kjærsgaard.

Meget, meget dramatisk må man sige. Det er den slags man bygger TV-serier over på Danmarks Radio.

Nå, men hvad.

Her gik man og troede at Folketinget var en børnehave – og så viser det sig at det er en vuggestue.

Del Pia Kjærsgaard smider baby ud af Folketinget