Borgerlige vælgere i Danmark bliver holdt for nar. Af borgerlige regeringer.
Gang på gang.
Borgerlige vælgere bliver stillet en ting i udsigt, men får reelt meget ofte noget helt andet.
Et af de mest markante eksempler på dette ser vi i udviklingen i bureaukrati efter at Anders Fogh Rasmussen oven på valgsejren 21. november 2001 - altså for knap 18 år siden - lovede danskerne:
Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige.
Inden vi ser nærmere på om dette rent faktisk kom til at ske, så skal vi lige have et par ting på plads.
For spørgsmålet om Fogh og smagsdommerne adskiller sig fra mange andre politiske spørgsmål i Danmark ved at både blå og rød blok har en interesse i at vedligeholde myten:
Rød blok vil gerne udbrede den vinkel på myten at Fogh var ansvarlig for at skære ned i faglighed og kompetence.
Blå blok vil gerne udbrede den myte at Fogh var ansvarlig for at skære ned i overflødigt bureaukrati og råd.
Begge blokke er altså i bund og grund enige om at vedligeholde en myte om at Fogh gjorde et eller andet ved smagsdommeriet.
Nu bevæger vi os væk fra den politiske mytedannelse og ser på hvad der rent faktisk er sket i perioden fra 2001 frem til i dag.
Sagen er den simple at der er kommet meget mere smagsdommeri. Meget mere bureaukrati og meget mere DJØFisering af det offentlige. Alt sammen sider af samme sag.
Og her kan borgerlige regeringer i periode ikke undskylde sig med at det har været mens regeringsmagten har været rød.
For borgerlige regeringer har selv været meget slemme til at nedsætte råd og - som det hedder i dag med et finere og længere EU-agtigt ord - kommissioner.
Et nyligt eksempel er disruptionrådet. Hvor en flok mere eller mindre kvalificerede mennesker får en masse rejser og skatteyderkroner for at kloge sig på noget, man egentligt ikke rigtigt - per definition - kan kloge sig på.
Et endnu nyere eksempel, fra indeværende uge, er kommissionen for "grøn omstilling af personbiler". Navnet er hjælpeløst dårligt dansk: "omstilling af personbiler" - det giver jo ingen mening.
Men også når man læser op på indholdet fremstår det med al tydelighed at der er tale om omgang tom snak:
Kommissionen skal levere en konkret strategi for, hvordan regeringens målsætning om, at alle nye biler fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler, bedst muligt kan realiseres. Det er en ambitiøs målsætning, som kræver, at der ligger et grundigt forarbejde til grund for den samfundsmæssige indsats, der skal til for at fremme udrulningen af de grønne biler.
Og lidt længere nede:
Regeringen har en ambition om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
Det er så tåbeligt at det får planøkonomiske landes fem-års planer til at virke nærmest geniale i sammenligning.
Inden vi når år 2050 har den teknologiske udvikling overhalet den bureaukratiske flere gange. Og Danmark er bare ikke nogen væsentlig spiller, hverken hvad udledning af drivhusgasser eller udvikling af biler angår.
Med andre ord skal en masse eksperter nu bruge en masse tid på at sidde og plapre om noget de ingen indflydelse her på overhovedet.
Og det er sådan set meget ofte hvad råd og kommissioner handler om.
Et langt ældre og mere klassisk eksempel er Etisk Råd. En kaffeklub hvor særligt udvalgte i bakspejlet kan få lov at kloge sig på en teknologisk udvikling som de ingen indvirkning har på - i bedste fald forsinker de forbedringer som almindelige mennesker "kan få lov til".
Der går efterhånden ikke en måned uden en ny kommission. Aldrig har DJØF'ere og andre bureaukrater fyldt og bestemt så meget.
Men alligevel lever myten om at Fogh afskaffede smagsdommeriet i bedste velgående. Fordi mange har en interesse i at holde den i live.