Der er ingen tvivl om, at ingen bryder sig om at blive kaldt for racist eller blive beskyldt for at have udtalt sig racistisk. Dog ser man, at kritik af en kultur, som er en anden end den danske, anses for at være racistisk. Det kan medføre, at folk helst ikke tør udtale sig på en måde, der kan give anledning til at blive beskyldt for at være racist. Dette udgør et stort problem, da personer, som faktisk er racister og/eller lider af fremmedangst, har taget patent på at kritisere fremmede (typisk muslimske) kulturer.
Der eksisterer to typer af berøringsangste mennesker, som ikke tør kritisere visse normer og traditioner i den muslimske kultur.
Den ene type er dem, der tror, at problemerne rent faktisk ikke findes. De mener, at problemerne er falske myter skabt af racister, der prøver på at dæmonisere den muslimske kultur. De benægter eller forsøger at benægte problemerne som en ”konsekvens” af deres rummelige og mangfoldige tankegang.
Den anden type af berøringsangste tør ikke at kritisere normer og traditioner i den muslimske kultur. De anerkender, at disse problemer eksisterer, men vil/tør ikke at kritisere dem, da han eller hun tror, at det netop er racistisk og et tegn på fremmedhad, hvis man ikke accepterer kulturen, som den er.
Man kan endda tale om en tredje type af berøringsangste, som undlader at kritisere normer og adfærd i visse muslimske kulturer. De kommer netop selv fra den muslimske kultur, men vil ikke anerkende eller fortælle om problemerne, fordi de selvfølgelig hellere vil give et godt indtryk af deres egen kultur. Og de vil under alle omstændigheder minimere hadet og kritikken af muslimerne generelt. De vil hellere give et positivt indtryk af egen kultur, normer og traditioner.
Angst for kritik af deres egen muslimske kultur medfører desværre, at de muslimer, der lider under konservative normer og værdier, ikke kan få den forståelse og især hjælp udefra, som de har brug for. De bliver, pga. misforståede hensyn, svigtet af det øvrige ikke-muslimske samfund. Problemerne bliver ikke synlige og kan derfor ikke blive løst.
At blive taget som gidsel i en antimuslimsk dagsorden bevirker, at problemerne ties ihjel. På den ene side skal de muslimer, der har problemerne, have den nødvendige hjælp fra det øvrige ikke-muslimske samfund. På den anden side, skal den antimuslimske dagsorden ikke få lov til at dominere debatten og dermed fordreje den til egen fordel.
Der skal tages højde for, at “Den Muslimske Kultur” er en mange-facetteret størrelse, der er ligeså individuel som alle mulige andre kulturer, men den har ofte nogle frihedsundertrykkende normer og regler, som især går ud over kvinder. Der er ingen tvivl om, at kampen mod racisme er en vigtig kamp, som aldrig må negligeres. Men det er ikke meningen, at denne kamp skal være en forhindring i at kæmpe for kvinder og mænds grundlæggende menneskerettigheder, som bliver modarbejdet af den konservative muslimske kultur. Det er et stort dilemma, men det skal løses.