Gå til hovedindhold

Dennis Kristensen truer eliten – "glemmer" han selv er del af den

Af Lennart

For tiden er der en tendens til at magthaverne forsøger at skrive sig selv ud af eliten.

Det sker både på i forhold til de store interesseorganisation som her med Dennis Kristensen, og det sker i politik når formanden for Folketinget ironiserer over en verdensfjern hamprygende elite. Men hun er jo selv formand for folketinget - mere elite kan det næsten ikke blive ffs.

Vi skal ikke lade os narre af dem.

Selvom de da kan narre sig selv. Sikkert.

Selvfølgelig er Dennis Kristensen elite. Han var i mange år formand for en af landets mest magtfulde organisationer.

Der tjente han to til tre gange mere end sine medlemmer. Han sad ned og stak ordrer ud og gik på TV og i medierne. Hans medlemmer de arbejdede hårdt imens, blandt andet så Dennis kunne få sin højere løn og bedre pension.

Så Dennis Kristensen, du kan da godt skrive om eliten som var det noget uden for dig selv. Nogle andre man kan true med død og ødelæggelse.

Men vi er nogle stykker som ikke hopper på den.

Eliten kan ikke reduceres til dem som har økonomisk magt.

Det virker som om du helt glemmer den politiske magt, Dennis.

Men du går måske med planer om at få mere af den igen?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.