Måske er tiden ved at være moden til en helt ny definition af voldtægt.
I hvert fald tyder meget på at det politiske miljø i Danmark er varm på ideen om det som kaldes aktivt samtykke.
Men hvad vil en sådan ændring egentligt betyde hvis vi ser tingene i et politisk lys?
For mig at se vil det blandt andet indebære en bureaukratisering af sex. Hvor kvinder og mænd skal gennemgå en statsligt fastlagt procedure inden de går i gang med at have sex med hinanden.
VOLDTÆGT er i mine øjne en meget alvorlig forbrydelse kun overgået i grovhed af få andre forbrydelser som mord og lemlæstelse.
Hidtil har man ikke defineret sex i sig selv som værende voldtægt.
For at der var tale om voldtægt skulle der finde tvang sted – eller offeret skulle være ude af stand til at sætte sig til modværge, for eksempel ved bedøvelse eller lignende.
Nu vil politikerne fra flere og flere partier, så vidt jeg har forstået, fuldstændig radikalt omlægge definitionen af voldtægt.
Nu ønsker mange politikere at det fremover skal være sådan at sex er voldtægt – i udgangspunktet.
Og sex ophører kun med at være voldtægt hvis man inden sex-akten har sikret sig et såkaldt samtykke. Altså skal man gennemgå en bestemt juridisk øvelse eller procedure.
Dette omtales også undertiden som at indhente eller få aktivt samtykke eller udtalt samtykke.
Altså skal man, hvis det her bliver en realitet lovgivningsmæssigt, gennemgå en juridisk akt før man påbegynder den seksuelle.
Ja, undskyld hvis jeg gentager pointen nogle gange med forskellige ord. Men det er altså et meget radikalt opgør med den praksis der hidtil har været på området. Så det er nok værd at dvæle lidt ved.
Og det betyder i praksis at staten bliver indblandet i ethvert seksuelt forhold. Lige fra starten.
Nogle ønsker sågar at samtykket skal indhentes igen og igen undervejs, mens den seksuelle akt står på.
Det vil sige at indhenter man ikke samtykket ofte nok, mens man har sex, så kan der være tale om voldtægt selvom man indledningsvist indhentede samtykket.
For mig at se er der i alt dette en grundtanke om at kvinder og mænd ikke selv kan finde ud af det sammen, men at deres samvær skal reguleres gennem det statslige lovgivningsapparat. Dertil virker det meget upraktisk.
Der skal ikke længere tvang eller bedøvelse til for at noget er voldtægt. Nu er det nok at man har glemt eller ikke været opmærksom på at gennemføre den påkrævede juridiske procedure.
Definitionen af voldtægt er dermed gået fra at være noget som hang sammen med det fysiske hændelsesforløb og vold til at være noget mere kontraktligt som afhænger af om man gennemgår en bestemt procedure op til og undervejs gennem sex-akten.
Da nu voldtægt ved den nye defintion ikke længere i samme grad som før er betinget ved brug af fysisk overmagt, må man forestille sig at der også vil være et meget betydeligt antal mænd som under den nye tolkning af begrebet bliver ofre for voldtægt.
For hvis ikke definitionen af voldtægt længere bygger på nogen form for tvang eller værgesløshed, men i stedet på at der inden sex-akten skal være sikret et samtykke, så skal kønnene vel være ligestillede.
Så er det vel gensidigt at der skal sikres samtykke. Og så er en kvinde vel ligeså meget voldtægtsforbryder hvis hun glemmer at indhente samtykke hos manden som en mand er voldtægtsforbryder hvis han glemmer at indhente samtykke hos kvinden.
Et andet spørgsmål kunne være om for eksempel gifte mennesker, eller andre som kender hinanden godt og har haft mange års sexliv sammen, også skal underlægges dette statslige juristeri hvor man skal følge en lovfæstet bureaukratisk procedure hver gang man skal have kønslig omgang?
Det tænker jeg at mange af tilhængerne mener at de skal. For bare fordi man er gift og kender hinanden godt, kan man jo ikke have sex uden at drage staten ind i billedet. Vel?