Det hele startede med mekanikeren Ghislain Coutard.
Han var træt af at regeringen i Frankrig ville hæve afgifterne på brændstof. Igen.
Siddende i sin bil optog han derfor en video hvor han brokkede sig over forholdene i landet. Stigende skatter og afgifter. Højere priser.
Ting som folk verden over brokker sig over hele tiden. Også i videoer optaget i biler – og delt på Facebook.
Men Ghislain Coutard fik en idé - en idé som skulle vise sig at gøre hele forskellen.
Han løftede sin gule vest op - helt op foran kameraet. Og viftede med den.
Han opfordrede folk til at iklæde sig de gule veste som symbol på utilfredsheden med Macrons politik.
Og resten er historie, som man siger.
For hans video blev lynhurtigt spredt på de sociale medier. Men i modsætning til så mange andre gange, så delte folk ikke bare. De handlede.
Det tog hans opfordring alvorligt. Tusinder iklædte sig gule veste og protesterede ved tankstationer imod miljøafgifter på benzin og diesel.
Timingen var perfekt. Præsident Macrons popularitet var op til Ghislain Coutards opfordring stærkt faldende.
For selvom Macron med sit nyskabte projektparti La République en marche ! - inklusive udråbstegn og det hele - brød gennem det fasttømrede "to parti-system" i landet, så brød han ikke den gamle forbandelse på franske præsidenter.
I Frankrig starter præsidenten altid på toppen og falder så i popularitet. Det sker med usvigelig sikkerhed.
Samme mønster har gjort sig gældende for den seneste række af republikkens førstemænd. Vi skal helt tilbage til Mitterand for at finde en væsentlig afvigelse fra dette ydmygende mønster.
I takt med at præsidentens popularitet falder, så stiger irritationen blandt borgerne. De bliver desillusionerede.
Ja, selv medlemmerne af Macrons egen regering begyndte så småt at vende ham ryggen og flere trak sig i utide fra deres poster.
I oktober, god halvandet år efter at han overtog præsidentposten, var Macrons popularitet halveret. Nede på sølle 30 procents tilslutning.
Den store utilfredshed blandt franskmændene havde gødet jorden.
Afgiftsstigningerne var dråben der fik bægeret til at flyde over.
Coutards gule vest var den røde klud.
Men det var ikke længere Ghislain Coutard som styrede slagets gang.
Hans idé havde fået sit eget liv.
Og det skulle hurtigt vise sig at den gule vest var et banner som mange grupper kunne samles under.
Hvad der startede som fredelige protester imod afgiftsstigninger, blev hurtigt til noget andet og mere.
Kampen om de gule veste som symbol og kontrollen over den bevægelse Ghislain Coutard startede er i fuld gang.
Det vender vi tilbage til.