BRITTA-SAGEN: Jo flere penge staten tager fra os – jo flere af dem vil efterfølgende havne i de forkerte hænder.
Og staten tager rigtigt mange. Faktisk er vi år efter år blandt de allerhårdest beskattede befolkninger i verden.
Staten tager for mange af vores penge.
Så der er mange penge for politikerne at holde rede på og dele ud af.
SKAT sender millarder lige lukt i armene på organiserede kriminelle i udlandet.
Eller de havner gennem ulandsstøtten i korrupte afrikanske magthaveres lommer.
I det lys er Brittas 111 millioner jo nærmest at regne for et overskueligt beløb.
Og i den forbindelse synes jeg faktisk at vi skal bifalde og rose tidligere minister Manu Sareen for at være ærlig i stedet for at håne ham når han i Berlingske udtaler:
"Selvfølgelig var der ikke styr på det. Det er vildt svært at have overblik over så mange millioner."
Ja, og da især når det er andres penge!
Hvis der er noget som erfaringen siger os så er det at man typisk passer bedre på sine egne penge og holder mere øje med dem end man gør med andres.
Det er vel også derfor at Danske Bank uden at opdage det kunne hvidvaske så mange milliarder af kundernes penge. Havde det nu direkte været Danske Banks egne midler var de nok ikke bare sådan uden videre blevet flyttet rundt med uden nøgen havde hævet et øjenbryn.
Men tilbage til ærlige Manu Sareen.
For han har faktisk ikke helt ret. Jo, han har ret i sin pointe. Men når han siger millioner, så sætter han jo tallet alt for lavt.
Prøv med tusind milliarder.
1.000.000.000.000 kroner!
Det er hvad staten opkræver af skat hos danskerne årligt og dermed hvad politikerne disponerer over.
Det er, for at bruge Manu Sareens udtryk, "vildt svært" at have overblik over så mange penge.
Faktisk er det ikke muligt.
Og det er alt for mange penge at lægge i hænderne på 179 mennesker i en gammel borg.
Sandheden er at de penge ville være mere sikre og blive brugt bedre ude i befolkningen hvor de retteligt hører hjemme.
Det er "vildt" farligt og usundt at tage halvdelen af mange millioner borgeres penge og samle dem hos en lille håndfuld magthavere.
Så det vi her ser med Britta-sagen, og det vi så - og løbende ser - med SKAT som ikke har styr på sagerne – ja, det er en simpel og stort set uundgåelig konsekvens af at man berøver borgerne en alt for stor del af deres indtægt.
Og du ved, det er sandt.