Tager supermarkederne det alvorligt nok, at de "snyder" kunderne ved at sætte rabatskilte på hylderne ud for varerne og så alligevel ikke altid trækker den rabat fra ved kassen?
Det er jo et godt spørgsmål.
For man må gå ud fra at supermarkederne ville se med meget alvorligt øjne på den omvendte situation, hvor en kunde satte et rabatprismærke - og krævede rabatpris ved kassen - på en vare som stod til normalpris på hylden.
Sådan en form for falsk prismærkning fra kundernes side, ville supermarkederne næppe acceptere. De ville, med rette, anse det for snyd.
Nu kan man selvfølgelig indvende at de to situationer ikke er helt analoge fordi supermarkederne givetvis ikke forsætligt snyder med prismærkningen hvor kunden i det her eksempel jo gør.
Men hvis vi i stedet ser på konsekvensen - og det er jo trods alt konsekvensen vi skal leve med - så holder sammenligningen 100 procent.
For i første tilfælde "snyder" supermarkedet kunden for et beløb.
I andet tilfælde snyder kunden supermarkedet for et beløb.
Begge ting må vel være forkerte og uacceptable, selvom man da godt kan argumentere for at de kunden gør er værre fordi det gøres med fuldt overlæg.
Tilbage står imidlertid spørgsmålet om supermarkederne gør nok for at undgå at de selv snyder kunderne. Man må jo formede at de gør en del for at undgå svind og at de gør en del for at få fjernet for gamle varer fra hylderne og så videre.
Og her kan jeg da sige at det sker oftere at jeg opdager at jeg snydes for en rabat end at jeg finder for gamle varer på hylderne. Men det kan selvfølgelig skyldes alle mulige former for selection bias, så det vil jeg ikke hænge mig så meget i.
I stedet tror jeg det er væsentligt at supermarkederne indser at det faktisk er lige så slemt når de snyder kunderne som når kunderne snyder dem.