Gå til hovedindhold

Når man har valgt en vare på grund af rabatten er det møgirriterende at blive snydt for den

Af Lennart

For tiden forsøger jeg at undersøge, hvor meget supermarkederne "snyder" danskerne for om året.

Hvad mener jeg så med "snyder"?

Med ordet "snyd" henviser jeg til den situation hvor der ved varen på hylden eller i køledisken er angivet en pris som er lavere end den man ender med at betale ved kassen.

Jeg tror de fleste, som jævnligt handler ind, har oplevet noget i retning af følgende:

1) Man ser et prisskilt ved nogle varer.

Prisskiltet er ofte rødt eller gult for at fange vores interesse og markere at varen er nedsat i forhold til normalprisen som ofte er skrevet på en almindelige hvid og mindre iøjnefaldende baggrund. Eventuelt er rabatskiltet sat hen over normalprisskiltet.

2) Ofte beslutter man sig så for at købe varen NETOP fordi den er nedsat!

Ellers ville man måske have valgt en anden vare eller slet ikke købt den.

Man må gå ud fra at supermarkederne er opmærksomme på denne mekanisme da hele ideen med at nedsætte prisen og give rabat vel er at øge salget af den pågældende vare.

3) Når man så netop har valgt en vare med baggrund i den præmis at prisen er lavere en normalt, så er det meget irriterende at blive bonet den fulde normalpris ved kassen.

Nogle gange opdager man det slet ikke, og så kan man i det mindste ikke blive irriteret over det, så bliver man bare snydt.

Andre gange opdager man det.

Når man opdager det kan man sige 'pyt', især hvis der er mange mennesker i kø, eller man kan henvende sig, og så er kassedamen eller kassemanden som regel sød og hjælpsom og giver en den rabat man ifølge den annoncerede pris nede var varerne også er berettiget til.

Dette ekstra skridt tager ens tid og det tager butikkens tid. Og det tager andres tid som venter i kø.

Så der er ikke bare tale om at kunderne bliver snydt for penge. Supermarkederne spilder vores tid - og deres egen - når der ikke er overensstemmelse mellem priserne som angivet på hylderne og den pris vi betaler ved kassen.

Og at man ikke kan regne med at de præmisser, som er anført for købet af varen nede hvor varen står, stadig gælder når man kommer hen til kassen for at betale, det er et stort irritationsmoment. Og noget vi aldrig ville acceptere i andre situationer.

Forestil dig en webshop hvor du havde købt en række varer til den anførte pris, og så blev dit kreditkort fratrukket et beløb som lå væsentligt over. Altså en helt anden pris end anført ved varen på sitet. Det duer ikke.

I supermarkederne er vi mere tilgivende over for denne fejl fordi vi forstår at der manuelt skal sikres en overensstemmelse mellem varer som angivet på hylden og så den pris som er tastet ind i kassesystemet.

Men det må altså kunne gøres bedre - eller virker det bare ikke som om supermarkederne gør sig umage nok. Og hvor længe kan man acceptere sjusk?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.