Velfærdsmatricen

Hvis mange borgere føler, de får en dårlig service fra det offentlige, stiger utilfredsheden med systemet. Men utilfredsheden stiger også, hvis mange føler, de betaler en for høj skat. Begge dele er ved at blive tilfældet i Danmark. Men indtil videre har det ikke fået mange til at stille spørgsmål ved konstruktionen eller komme med bud på de nødvendige forandringer. Det ændrer Folkets Avis på.

Simpelt kan det danske folks problematiske forhold til systemet indfanges i følgende skema:

Danmark har høj skat, det er en ubestrideligt kendsgerning. På figuren placerer jeg Danmark mellem høj og lav service, hvor tendensen er indikeret med pile. Den går i retning af, at det serviceniveau, borgeren kan forvente fra systemet, bliver lavere. Resultatet er, at de fleste bliver utilfredse:

Liberale og driftige mennesker, selvstændige og iværksættere har længe haft grund til at brokke sig i Danmark. Men nu er der opstået en situation, hvor mange af de mennesker, der tidligere har sat deres lid til systemet også er begyndt at blive skuffede over udviklingen.

I den forbindelse skal vi også huske, at Danmark har en stærkt aldrende befolkning, hvorfor en stadig større andel beror på den service det offentlige yder. Hvis mennesker, der betaler en en høj skat, kan se frem til, at folkepensionen er barberet væk, når de selv bliver gamle, så bliver de naturligvis godt knotne.

Ser vi lidt historisk på udviklingen og fremskriver den lidt, kunne billedet se sådan her ud:

Udviklingen er altså gået fra en situation, hvor servicen har været nogenlunde høj, men med en ret lav skat, til en situation hvor servicen måske har været lidt højere, men skatten meget højere og endelig frem til en hvor skatten stadig er meget høj, men serviceniveauet er begyndt at falde - og hvis udviklingen fortsætter kommer til at falde yderligere.

Forklaringen

Men hvorfor er servicen så blevet dårligere, og hvorfor peger pilen stadig i retning af et lavere serviceniveau? Spørger man intellektuelle på venstrefløjen skyldes det noget, de kalder "neoliberalismen". Det kan man læse meget om i avisen Information. Venstreorienterede mener, at nedskæringer og forringet offentlig service skyldes skattelettelser. Men den historiske udvikling og de data, vi har, understøtter ikke denne konspiratoriske forklaring.

For skatten har jo netop været stigende i hele perioden fra 1950 frem til i dag. Og servicen har været stagnerende og decideret nedadgående i mange perioder, hvor skatten støt har haft retning mod stadigt nye rekordhøjder. Den virkelig forklaring på den forringede service i forhold til den stigende betaling til systemet skal findes i konkrete forandringer - ikke i fantasifulde sproglige nydannelser.

Nogle konkrete forklaringer kunne være:

1. Provenuet ved en stadig øget beskatning er ikke stigende, fordi vi for længst har passeret smertegrænsen. Dermed bliver der ikke flere penge til offentlig service ved de stadige skattestigninger - interesserede kan google 'laffer curve'. Det er en myte, at man altid bare kan hæve skatten og på den måde få flere penge i kassen. Så mange stigninger i afgifter og skatter har reelt ikke skabt større indtægter til det offentlige, hvis man ser fænomenet over lidt længere tid.

2. Lidt forsimplet er antallet af "nydere" i forhold til antallet "ydere" steget med tiden. Flere nyder godt af lange "gratis" uddannelser, mens relativt færre arbejder i den private sektor end tidligere. Dertil er flere i dag parkeret uden for arbejdsmarkedet som langtidssyge end tidligere. Endelig har vi modtaget en del indvandrere, der har haft svært ved at finde fodfæste par arbejdsmarkedet. Når antallet af serviceforbrugere stiger, vil den service ,den enkelte kan få, naturligvis blive mindre. Og det er sket i Danmark.

3. Det offentlige har et monopol på omsorgsydelser, der gør det svært at allokere ressourcerne optimalt. Dertil er monopoler notorisk dyre og ineffektive. Vi har ikke formået at nytænke velfærd og løsninger til borgerne. Det har skabt stagnation og decideret forringelse.

4. Der er sket en bureaukratisering af det offentlige, hvor der bruges flere penge på administration og kontrol og måske relativt færre penge på de såkaldte varme hænder, der direkte udfører omsorgsopgaver. Det opleves af borgeren som et fald i serviceniveauet, for borgeren har ikke nogen direkte glæde af papirnusseri. Læg dertil at almindelige kontoropgaver, der før blev varetaget af HK'ere, nu overtages af dyrere akademikere og djøf'ere. Det koster dyrt.

5. Vi betaler til et helt nyt ekstra lag ekstremt dyre politikere og bureaukrater i EU. Dette har endvidere medført en masse lovgivning, som det kræver mange ressourcer at forholde sig til, både for det offentlige og private virksomheder. Det har også betydet et velstandstab.

6. Mange dygtige og hårdtarbejdende danskere rejser ud af landet, for at undgå det giftige skattetryk herhjemme. Det betyder færre til at betale skat herhjemme.

7. En myriade en såkaldte NGO'er, selvejende institutioner, organisationer og andre særinteresser modtager hvert år milliarder af skattekroner til deres mere eller mindre relevante aktiviteter. Samtidig er der mange "private" virksomheder der løser diverse "konsulentopgaver" for det offentlige, den slags koster også dyrt.

Der er helt sikkert flere forklaringer, men vi behøver ikke ridse dem alle op her. For nu skal det handle om vores opgave som avis. Jeg har nu præsenteret Velfærdsmatricen som en måde at anskue vores problemer på.

Folkets Avis

Det er her Folkets Avis kommer ind i billedet. Overordnet vil vi på sigt gerne bidrage til at vi flytter os væk fra lav service og høj skat mod lav skat og høj service (velfærd, men ikke altid nødvendigvis "offentlig"). Det kræver overblik og fokus - og det kræver at vi tør se virkeligheden i øjnene.

Vores job er at stille de kritiske spørgsmål og gøre det umuligt for politikerne at bilde befolkningen ind, at alt er i den smukkeste orden. Vores job består også i at gøre op med vanetænkning. For eksempel viser erfaringen, at højere skatter ikke giver mere og bedre offentlig service, men ikke desto mindre florerer denne myte i bedste velgående. Vi får nok at se til og håber på støtte tværs over det politiske spektrum.