Efter at have læst artikler om at medlemmer af de gule fagforeninger bliver chikaneret på deres arbejdspladser, er det tydeligt at se at det frie fagforeningsvalg ikke er så frit som det er prædiket.
De gamle fagforeninger og principperne bag dem var gode for 50-150 år siden, men tiden er løbet fra dem.
Mange af reglerne fra de tidligere overenskomster er nu lov i stedet.
Fagforeningerne forsøger sig nu i stedet med at få mere af det hele, med det resultat at nogle får mere ferie end de ønsker sig i.f.t. at de i stedet ønsker mere i løn.
Nogle vil hellere have mere fri og ikke så meget mere i løn, mens endnu nogle gerne vil have mere fleksibilitet i deres liv.
Folk er forskellige, men fagforeningerne forsøger stadig at behandle folk ens.
Hvis nu vi reelt lavede fagforeningsvalget frit, burde vi ligeledes have overenskomster for de forskellige fagforeninger. Folk kunne herved abonnere på den fagforening der har den overenskomst, de synes passer bedst til deres liv. Kan de ikke finde en fagforening med en overenskomst, der passer dem, burde det stå folk frit for at forhandle deres egen med deres arbejdsgiver.
Ønsker arbejdsgiver ikke det besvær, står det jo også disse frit for ikke at ansætte vedkommende uden at personen vælger en overenskomst.
Hvis vi reelt gav fagforeninger og arbejdsgivere mulighed for at differentiere de forskellige overenskomster, så vil arbejdspladserne stå stærkere i.f.t. at rekruttere nye højt kvalificerede medarbejdere og medarbejderne kunne få mulighed for at vælge det der vægter højest hos dem. Nogen vil gerne have høj løn, andre megen ferie og igen nogen vil have en bedre work-life balance.
Alt dette vil kunne blive tilgodeset.
Oveni vil de fagforeninger, der har forhandlet de forskellige pakker have et incitament til at promovere dem og derved få folk til at blive medlem. Lad os få indført noget reel konkurrence på fagforeningerne og dermed også på overenskomsterne. Lad os behandle folk lige ved at behandle dem forskelligt.
Lad os få opdateret fagbevægelsen til det nye årtusind.