Gå til hovedindhold

Leder: Du kan ikke længere regne med Facebook

Af Lennart

Først: I nyere tid har ingen gjort mere for den folkelige debat end Facebook.

Desværre tyder meget på, at Facebook allerede har passeret sit toppunkt som platform for nyhedsformidling. Og her fortæller jeg hvordan du kan sikre dig at få nyheder og debatindlæg fra Folkets Avis også fremover, på trods af ændringer på Facebook.

Men først lidt om ændringerne på Facebook:

Anekdotisk kan jeg fortælle at min personlige Facebook-profil med omkring 1600 følgere nu ofte får flere interaktioner per opslag end Facebook-siden for Folket Avis med knap 10.000 følgere.

For et lille medie som Folkets Avis, som hidtil har fået over 80 procent af sin trafik fra Facebook, er de ændringer, Facebook har gennemført på det seneste, særdeles undergravende.

Facebook er stadig en fremragende platform i forhold til at holde kontakten til gamle venner og bekendte.

Og Facebook er stadig et fremragende sted at dele kattevideoer.

Men i forhold til nyhedsformidlingen er Facebook blevet ringere og ringere.

Muligvis er det endda sådan at Facebook i særdeleshed sorterer non-mainstream medierne fra. Jeg ved det ikke med sikkerhed.

Men jeg ved at Folkets Avis har muligheden for at gøre sig mindre afhængig af Facebook i forhold til at sprede budskaberne.

Og den mulighed har jeg tænkt mig at benytte mig af.

Noget af det bedste og mest sikre er gode gammeldags nyhedsbreve og daglige eller ugentlige nyhedsoversigter tilsendt på mail.

Og trods at den slags koster penge at sende ud, så har jeg valgt at åbne den mulighed for alle som registrerer sig som brugere på Folkets Avis, også gratister. Om denne service vil forblive gratis for gratister, ved jeg ikke endnu.

Men hvis du vil være sikker på ikke at blive snydt for artikler og debatindlæg fra Folkets Avis, så meld dig til.

Er du allerede bruger, kan du gøre det ved at logge ind og følge brugerikonet i øverste højre hjørne og så trykke 'Kontoindstillinger' – husk af afkrydse i ugentlig eller daglig nyhedsoversigt inden du gemmer.

Alle jer som endnu ikke er registrerede på Folkets Avis, kan melde jer til her:

www.folkets.dk/user/register – husk at afkrydse i ugentlig eller daglig nyhedsoversigt, så du altid er opdateret på artikler og debatindlæg fra Folkets Avis.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.