Slave i Islamisk Stat af Deniz Serinci. 227 sider. Forlag: Gyldendal. Udgivet 6. november 2017
Nogle bøger bliver udgivet på et uheldigt tidspunkt. Ikke fordi årstiden eller datoen som sådan er forkert, men fordi verdensbegivenheder eller andre bøger, der får ekstremt megen omtale, tager fokus fra en eller langt større, berettiget omtale. Deniz Serincis bog ”Slave i Islamisk Stat” er en sådan bog. En bog som alle bør læse. En bog, som alle bør tale om.
Bogen handler i hovedtræk om ezidikvinden Ghaliya Ravo, der som 27-årig i forbindelse med Islamisk Stats indtagelse af Sinjar, Wana og Zuma i det kurdiske Nordirak bliver taget til fange sammen med adskillige andre kvinder.
Islamisk Stats mål er klart: En udslettelse af ezidierne, der af dem anskues som vantro. Mændene bliver slået ihjel på stedet, og man vil anvende og sælge ezidikvinderne som slaver. Tilfangetagelsen af Ghaliya sker i forbindelse med ezidiernes stærkt omtalte flugt op på Sinjarbjerget, hvor Verdenssamfundet så måbende til, alt imens folk døde af sult og tørst i augustheden. Året er 2014. Frygten for IS resulterede ligeledes i døden for ezidipiger, der i lyset af deres sandsynlige videre skæbne kastede sig ud over klippekanten. Alternativet ved tilfangetagelsen var værre.
Ghaliya bliver sammen med sin lillesøster Markaz taget til fange ved foden af bjerget, og de bliver gennem historien holdt fanget som sexslaver for varierende ejere i blandt andet Islamisk Stats hovedby i Syrien, Raqqa, i 285 dage.
Historien er grum. Og endda meget grum.
Så grum, at denne skribent, der ellers uden problemer har læst ægte kriminalhistorier af den hårrejsende slags som godnatlæsning, har måttet afstå fra at læse bogen i perioder.
Måske fordi terrororganisationen Islamisk Stats kvindesyn i deres selvudråbte kalifat er så ondt, så gennemsyret degenereret uden den mindste respekt for menneskeliv, at man kun kan klare det i små bidder. Måske også fordi dette ikke er en beretning fra hine tider, men derimod en fortælling om begivenheder, der kunne være sket i går, og som stadig sker. Der er stadig i tusindevis af ezidier i fangenskab. Såvel kvinder som mænd. Måske er de slaver. Måske er de døde. Nogle af detaljerne i denne rædselsberetning er så afskyelige, at de er svære at forholde sig til. Desværre gør det dem endnu vigtigere at fortælle.
Deniz Serinci har valgt at skrive historien i tredieperson. Som en beretning om Ghaliyas oplevelser. Et valg, der måske bunder i, at bogen er kommet til på basis af mange interviews. Interviews, hvor han har sørget for at uddybe de tvivlspunkter, som historiens åbenbaring i pressen kunne afstedkomme.
Hvert kapitel i bogen er således kommenteret med referencer til punkter i fortællingen samt, hvad der ellers er foregået i bogens geografiske nærområde og i verdenssamfundet i forhold til begivenhederne. Umiddelbart er fortælleformen en svaghed, men i kraft af Serincis uddybende og vidende kommentarer, er bogens form vendt til en fordel. Samtidigt giver det Serinci mulighed for også at inddrage fortællingen om andre kvinder i samme situation, som Ghaliya møder på sin helvedesrejse. Og resultatet er stærkt.
Bogen er gennemført velformuleret. Ingen irritationsmomenter i kraft af dårlig sprogbrug. Bogens største svaghed er Anders Jerichows voldsomt lange – omend interessante - forord, der sagtens kunne være udeladt eller lagt bagest i bogen. Serinci står glimrende alene. Han behøver ingen støtter. Det er såvel hans tidligere bog ”Terrorens Kalifat” som ”Slave i Islamisk Stat” et glimrende eksempel på.
Bogen kan anbefales til alle uanset vidensniveau om konflikten og uanset tilhørsforhold på fløjene. Det eneste, der kræves, er ønsket om en forståelse af, hvad der foregår i den del af verdenen. Om det folkemord, som ezidierne har været udsat for. ”Slave i Islamisk Stat” er en bog, der giver en god og nem forståelse af, hvad verden er ved at miste. Om de folk med anden religiøs tilknytning end islamismens forkæmpere, som er ved at blive udslettet fra Mellemøsten. Islamisk Stat er måske nok udslettet som kalifat med hovedstad, men terrororganisationen eksisterer stadig. Og ezidier er stadig fange hos dem.
Læs bogen. Bliv klogere. Forstå. Bare læs.