Er du journalist eller redaktør på et medie i Danmark, som modtager støtte fra det offentlige, så går den her ud til dig:
Kære journalist eller redaktør,
Jeg er ligeglad hvem du arbejder for eller hvor. Hvis dit medie får støtte fra staten, så bedriver du ikke ægte og fri journalistik.
Hele ideen omkring og i særdeleshed den konkrete udmøntning af mediestøtte står i modstrid med journalistikkens mest grundlæggende værdier: Den frie og uafhængige søgen efter sandhed og den stadige kritik af samfundets magtfulde instanser.
Prøv lige det her tankeeksperiment:
Forestil dig et medie som modtager 30-40 procent af sin indtjening i form af for eksempel sponsorater fra medicinalindustrien. Forestiller du dig så i fuld alvor at dette medie er uafhængigt af sin store sponsor?
Ville du selv opfatte et sådant medie som værende frit og uafhængigt – eller ville dine journalistiske instinkter få de røde lamper til at gløde og blinke?
Selvfølgelig det sidste.
Naturligvis.
Når sponsoren er del af dit private erhvervsliv, kan du sagtens se problemstillingen.
Men når et medie modtager mellem 15 og 100 procent af sin indtjening gennem staten, så kan du pludselig ikke længere se problemet!
Så vil du endda - fordi det er i din egeninteresse! - hævde, at ikke blot er det store sponsorat fra staten ikke noget problem for dit medies uafhængighed. Næ, mediestøtten er skam en fordel for dit medies uafhængighed. Fordi, sådan og sådan... blah, blah.
Dit selvbedrag er stort - og du er villig til at gå langt for at bilde dig selv ind at mediestøtten ikke er noget problem.
Men et eller andet sted indeni ved du jo godt, at mediestøtten undergraver dit medies uafhængighed.
Et eller andet sted anerkender logikken i dig det uomgængelige faktum, at støtte fra staten til såkaldt frie og uafhængige medier er en stor selvmodsigelse.
For du kan jo faktisk godt tænke selv. Når du vil.
Tør du sige fra over for mediestøtten?