Gå til hovedindhold

Stem på Dansk Folkeparti – hvis du vil skade folket og Danmark

Af Lennart

Jeg har tidligere kritiseret Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti for at skamride 'Folke-'.

Nu skamrider DF også ordet 'Dansk'.

I mine øjne er der intet specielt dansk ved Dansk Folkeparti – ud over at ordet 'Dansk' indgår i partinavnet.

Tværtimod vil jeg mene, at Dansk Folkeparti er blevet en belastning for samfundet.

DF er i dag en belastning for Danmark.

Et systemparti for taburetklæbere.

Hvad har Kristian Thulesen Dahl egentligt nogensinde præsteret ud over at sidde i Folketinget og sikre fastholdelsen af den dybt landsskadelige socialdemokratiske økonomiske politik?

Jeg spørger helt ærligt, for det virker ikke som om, han laver ret meget andet i de her tider.

Skattetrykket i Danmark er nu så højt at selv staten taber på det. Samfundet taber endnu mere.

Og ikke desto mindre forpester Dansk Folkeparti ethvert forsøg på at få lettet marginalskatten mærkbart her i landet.

Det er ganske enkelt og indiskutabelt landsskadeligt at modarbejde skattelettelser!

Det er en kendsgerning. Et faktum.

Og naturligvis modarbejder man også folkets interesser, når man arbejder for at fastholde et alt for højst skattetryk, som omfordeler fra borger til system.

Så i virkeligheden burde Tulle nok omdøbe sit parti til Udansk Eliteparti.

 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.